Pressemeddelelse
Regeringen har i sit finanslovsforslag kommet med et udspil til en investering på 60 mio. kr. til en ny scenekunstreform – nu skal Nordjylland tænkes med.
Regeringen har i dag præsenteret finanslovsudspillet for 2026. Forslaget omfatter et historisk løft: 60 mio. kr. årligt i varige midler til scenekunsten. På Aalborg Teater glæder vi os over, at politikerne har lyttet til branchen. Nu vil vi kæmpe for en god proces, og for at Nordjylland og Aalborg Teater bliver tilgodeset efter mange års skævvridning.
Som landets nordligste landsdelsscene modtager Aalborg Teater hvert år et tocifret millionbeløb mindre i statstilskud end landsdelsscenerne i Aarhus og Odense. En forældet fordelingsnøgle fra amternes tid har i årtier sat Nordjylland tilbage med den konsekvens, at borgerne her har haft markant ringere adgang til scenekunst end i resten af landet.
“Det er på høje tid at rette op på en gammel regel. Hvor man bor, skal ikke afgøre, om man kan opleve scenekunst af højeste kvalitet. Vi har både publikumspotentialet og viljen – men uden lige vilkår kan vi ikke løfte Nordjylland på samme måde som de øvrige landsdele,” siger direktør Claus Nørgaard Poulsen.
