Kathrine Høj Andersen modtog i weekenden et rejselegat fra Georg Philips Fond, uddelt af Skuespillerforeningen af 1867, som en anerkendelse for hendes fremragende arbejde på Aalborg Teater. Kathrine har været en fast del af teatrets ensemble i mange år, og vi har senest haft fornøjelsen af hendes talent i blandt andet Vildanden, hvor hun gav karakteren Gina nyt liv og med sit nærvær og indføling gjorde hende til en hovedrolle med krop og sjæl, man huskede længe efter tæppefald. Kathrine anerkendes også for sit bidrag til ny dansk dramatik og for hendes imponerende spændvidde – hun er en af de sjældne talenter, der færdes hjemmevant i både børneteater og græske tragedier. Vi synes legatet er så velfortjent, og vi er meget glade på Kathrines vegne.❤️