Zandra
Med Zandra sætter Bech et jeg på scenen, og dette jeg har et projekt: Verden skal møde Zandra. Det er Zandra ikke nødvendigvis helt enig i, og en lektor dukker også op og lufter sin uenighed med jegets projekt.
Zandra har et hårdt sprog, foretrækker fodbold frem for finkultur, vaccinemodstand frem for Mette Frederiksen og et proaktivt sexliv frem for et tosomt parforhold.
Zandra har en tatovering nederst på ryggen og en energidrik i hånden. Hun er ikke bange for ret meget – men mange kan godt blive bange for Zandra. Alle kender en Zandra, siger jeget. Men er der grund til at være bange for hende? Kom og mød hende, og se, om du holder med hende eller med lektoren.
Hvad er Takeover?
Takeover er fire nye danske enaktere skrevet af fire markante forfattere. Med en fælles scenografi som ramme indtager de Lille Scene med fortællinger, der taler direkte ind i samtiden. Hver forestilling står stærkt i sig selv, og tilsammen er Takeover en mulighed for at opleve ny dansk dramatik i koncentreret form, med fortællinger der er nærværende, nysgerrige og skrevet til den tid, vi lever i.
Om Glenn Bech
Glenn Bech erobrede offentlighedens opmærksomhed med Farskibet og ikke mindst med manifestet Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, som vi satte på scenen i 2024. Som selverklæret ”provinsbøsse fra Horsens” er han i sine bøger og foredrag en utrættelig forkæmper for den indsigt, at ulighed og undertrykkelse ikke er løste problemer i velfærdsdanmark, men brutal virkelighed for – ja, de undertrykte.
Se alle 4 Takeover – og spar penge
Vil du opleve hele Takeover-universet?
Køber du billet til alle fire forestillinger samlet, får du en fordelagtig pakkepris
og adgang til fire nye stærke fortællinger fra samtidens mest spændende stemmer.
Pakkepris alle 4 Takeovers: 395 kr.
Unge u. 25 og studerende: 220–260 kr.
Holdet bag
Forfatter
Glenn Bech
Instruktør
Johannes Schmit
Scenograf
Peter Schultz
Lysdesigner
Jakob Juul
Lyddesigner
Mads Stagis
Medvirkende
Jeppe Ellegaard Marling
Østen Borre Simonsen