Elektra

Når en mors svigt og forbrydelser er store nok, er datterens hævn uundgåelig. Men hvis moderen havde gode grunde, er hævnen så retfærdig?

Kongedatteren Elektra er spærret inde i konge borgen hos sin mor, Klytaimnestra. Hun bliver betragtet som farlig, og hendes vrede kender ingen grænser. Elektra er fanget i en lang kæde af blodhævn – en hævnspiral, som den græske mytologi er fuld af. Også her begyndte det hele med krigen mod Troja.

Elektras far, helten Agamemnon, valgte på vej til Troja at ofre sin datter Ifigenia, så han kunne få vind i sejlene. Da han mange år senere endelig vendte hjem til sin kone, Elektras mor, var han ikke blevet tilgivet.

Han blev straks efter hjemkomsten myrdet af Klytaimnestra og hendes elsker Aigisthos. Dette mord kan Elektra ikke tilgive, og hun venter kun på det rette øjeblik til en hævn, der kun kan blive blodig.

Instruktør Anastasia Holst Nørlund sætter i Sofokles’ tragedie fokus på dilemmaet mellem en mor, der havde sine grunde, og en datter, der blev svigtet og savner sin far. Den oldgræske tekst er nyoversat af den canadiske digter Anne Carson, og det giver Sofokles’ tragedie en helt nysproglig kraft til Amalie Drud Abildgaard som Elektra og Camilla Gjelstrup som Klytaimnestra.

Bag om forestillingen

Myten om Elektra findes hos alle tre tragediedigtere: Aischylos, Sofokles og Euripides. Mens Aischylos vægter den politiske sammenhæng i sin Orestien, står tragediens ubønhørlige psykologi stærkest hos Sofokles, hvis værk vores forestilling udspringer af.

Forestillingen er velegnet til at inddrage i undervisningen på ungdomsuddannelser, og der udarbejdes undervisningsmateriale til brug i ungdomsuddannelser.