Anne Carson modtager Nobelprisen i litteratur 2026
Den canadiske forfatter Anne Carson er årets modtager af Nobelprisen i litteratur. På Aalborg Teater er hendes arbejde snart aktuelt på Lille Scene, hvor hendes nyfortolkning af den antikke tragedie Elektra får premiere den 19. november.
Anne Carson er digter, oversætter og klassisk filolog med et indgående kendskab til antikkens græske litteratur. I sit forfatterskab udfordrer hun litteraturens former og leger med sproget for at finde nye betydninger i gamle fortællinger.
Det er netop hendes særlige blik på den klassiske tradition, der gør forbindelsen til Elektra interessant. I Carsons fortolkning møder vi den antikke tragedie om en datters hævn over sin mor. En fortælling om svigt, skyld og spørgsmålet om, hvornår hævn kan retfærdiggøres.
Carson hædres for sit modige og opfindsomme forfatterskab, der i en legende dialog med den klassiske tradition har skabt nye former for samtidslitteratur.
Nu kan publikum opleve hendes fortolkning af den flere tusind år gamle tragedie på Aalborg Teaters Lille Scene.
Elektra har premiere den 19. november.