Tilbage til nyheder Nyheder
11. august

Nye scenelamper til Aalborg Teater

Aalborg Teater har netop fået 77 nye LED-lamper. Lamperne erstatter teatrets gamle lysudstyr, og de er netop nu ved at blive gjort klar til opsætning. Fordelene er mange: teatrets lysfolk kommer fremover til at spare rigtig meget tid, da de ikke længere manuelt skal tage lamperne ned for at skifte farvefiltre på dem eller for at fokusere dem om. Derudover kommer teatret til at spare rigtig mange penge i strøm, da LED-lamperne både er moderne og strømbesparende.
Helt konkret vil de nye lamper give en årlig energibesparelse på 77.000 kWh, hvilket svarer til en årlig økonomisk besparelse på ca. 62.000 kr.

Kort før sommeren bevilgede Kulturministeriet helt ekstraordinært 1.000.000 kr. til Aalborg Teater, pengene var øremærket til indkøb af lamper.

Kæmpe kultursatsning i Aalborg

Aalborg Teater, Kunsten og Musikkens Hus vil udfordre og inddrage hinanden og byen i en ny, international kunst- og kultursatsning med arbejdstitlen AMPlify – Art, Music, Performing Arts.

Læs mere her