Tilbage til nyheder Nyheder
10. april

Invitation til middag

Vi er nødt til at få snakket om det der… porno
Ifølge alle denne verdens statistikker er forbruget af porno på internettet ekstremt højt. Også blandt danskere, og også blandt aalborgensere. Det vil kort sagt sige: de fleste af os kigger på porno. Men vi snakker ikke om det, og det er på en måde lidt sært.

På Aalborg Teater er vi i færd med at lave en forestilling om dette sære – at vi surfer så meget porno, men slet ikke snakker om det. Forestillingen hedder Porno for begyndere og har kun én medvirkende, nemlig skuespiller Marie Knudsen Fogh. Og Marie vil gerne, nå-ja snakke med nogen om det. Om porno. Og om hvorfor vi ikke snakker om det. Hun tænker, at det kunne være hyggeligt at gøre over en middag og et glas vin hjemme hos hende. Formålet er at hun og produktionen skal blive klogere på, hvordan aalborggensere har det med porno. Og om ikke at snakke om det. Om porno.

Praktisk
Middagen foregår hjemme hos skuespiller Marie Knudsen Fogh. Vi håber på en åben, ærlig og uformel samtale om porno. Der vil være 3 gæster, og vi serverer mad og vin. Du skal ikke komme forberedt, bare med et åbent sind.
Yderligere information om aftenen oplyses ved tilmelding.

Datoer
Tirsdag 17. april kl. 18:00 – 21:00: Ingen ledige pladser
Torsdag 19. april kl. 18:00 – 21:00: Ingen ledige pladser
Fredag 20. april kl. 18:00 – 21:00: Ingen ledige pladser
Tirsdag 24. april kl. 18:00 – 21:00: Ingen ledige pladser

Den Store Bergman-pakke

Lørdag den 24. november 2018 hylder Aalborg Teater og Biffen Art Cinema den store svenske kunstner. Denne dag står helt og holdent i Bergmans tegn. Du får dokumentarfilm om Bergman, kaffe/kage og ser 'Persona' for kun 275 kr.

Læs mere her