Tilbage til nyheder Nyheder
17. november

Indsamlingsshow på Aalborg Teater

Fra alle os til børn på flugt
Indsamlingsshow til fordel for Red Barnets Børnekatastrofefond
Søndag 17. december kl. 19.00
På Aalborg Teaters Store Scene
Billetter: 195 kr.

Køb billetter

Juletiden nærmer sig. Det er tiden til hygge, samvær og gaver – tid til familien – børn og voksne i kærlig krans. Men sådan er det ikke for alle verdens børn og derfor har vi på Aalborg Teater besluttet at gøre en forskel for børn på flugt. Vi vil gerne give en stor julegave til Red Barnets Børnekatastrofefond, som kan være med til at gøre en forskel for børn der mangler mad, rent drikkevand, medicin og tøj.

Aalborg Teater har derfor taget initiativ til Juleshowet Fra Alle os til Børn på Flugt – et indsamlingsshow hvor vi alle kan være med til at gøre en forskel.

Vi har inviteret flere musikalske venner, blandt andre Niels Hausgaard, Souvenirs og Johnny Hefty og en masse andre, som vil optræde med underholdning, trylleri og impro-teater med 3. Stop fra Gug.

Det indsamlede beløb går ubeskåret til Red Barnets Børnekatastrofefond.

Du vil kunne aflevere børnetøj og legetøj på teatret på dagen.

Har du ikke mulighed for at deltage i showet kan du donere et beløb på 24 77 03 11 – alle beløb, store som små, modtages med kyshånd.

Åbne prøver på Aftenlandet

Er du nysgerrig på at se, hvordan en teaterforestilling bliver til? Eller hvordan skuespillere og instruktør arbejder med materialet op til premieren? Så kom til Åbne prøver på 'Aftenlandet' på Lille Scene.

Læs mere her

Kæmpe kultursatsning i Aalborg

Aalborg Teater, Kunsten og Musikkens Hus vil udfordre og inddrage hinanden og byen i en ny, international kunst- og kultursatsning med arbejdstitlen AMPlify – Art, Music, Performing Arts.

Læs mere her