På en ganske almindelig villavej vælter en mystisk kæmpesten ind i livet hos helt almindelige mennesker – og vender det hele på hovedet. En magisk og humoristisk fortælling om naboskab, drømme og de forhindringer, vi ikke kan gå udenom.
Lissi er en energisk ejendomsmægler, og hun er gift med den rolige bankmand Allan. Ved siden af ægteparret bor den pensionerede Bodil sammen med sin voksne søn Dennis. Og så er der Kaya, der efter sin fars død er flyttet midlertidigt ind i hans efterladte hus. Alt ånder fred og ro på villavejen…
Men en morgen er vejen ikke helt almindelig mere. Der ligger en gigantisk sten og spærrer hele vejen og lidt af en indkørsel. Ingen ved, hvor den er kommet fra, eller hvorfor den er der. Men det bliver hurtigt tydeligt, at stenen forandrer alt.
Bag om forestillingen:
Lærke Sanderhoff skriver for Aalborg Teater et helt nyt stykke dramatik, og hun lader sin velkendte flair for de helt almindelige eksistenser støde sammen med en gigantisk og magisk forhindring. Dermed undersøger hun, hvad der sker, når der bogstaveligt talt går kæmpegrus i maskineriet for mennesker, der ellers synes, det er slemt nok, når man får en sten i skoen.
Aftertalk
Aftertalks er din mulighed for at blive lidt længere i teatrets verden og vende tankerne med dem, der står på scenen. Lige efter udvalgte forestillinger inviterer vi til uformelle samtaler med skuespillerne – om alt det, der rørte, undrede eller begejstrede
Holdet bag
Forfatter
Lærke Sanderhoff
Instruktør
Anne Zacho Søgaard
Scenograf
Doris Dziersk
Lysdesigner
Jakob Juul
Lyddesigner
Mads Stagis
Spilledage
Forpremiere
Forpremiere
Premiere