Spillemand på en tagryg er en rørende og tidløs musical om familie, tro og forandring. Med sangene vi elsker og karakterer vi aldrig glemmer, følger vi Tevje, der balancerer mellem traditionens tryghed og en verden i forvandling. Tevje og Golde spilles af Aalborg Teaters egne ensemblespillere Mogens Rex og Nanna Buhl Andresen
I et lille jødisk samfund et sted i Østeuropa i begyndelsen af det 20. århundrede holder man godt fast i traditionen. For som mælkemanden Tevje siger: den der ikke har tradition, står lige så usikkert som en spillemand på en tagryg. Tevje har fem døtre, og de tre af dem er gifteklare, men de har ikke alle sammen tænkt sig at følge traditionerne. Snart svæver Tevje selv mellem den strenge tradition og den nye, moderne verden. Da det lille samfund tilmed trues af udefrakommende magter, der vil fordrive dem, strammes skruerne for alvor på den ellers så muntre mælkemand.
Spillemand på en tagryg er en evig aktuel, bevægende og tankevækkende fortælling, som både rører os og får os til at le.
Bag om forestillingen
En af de største musical-succeser på Broadway gennem tiderne bliver nu opsat på Aalborg Teater. Kendte sange som ”Hvis jeg var en rig mand”, stort orkester, dans og ikke mindst en både rørende og humoristisk historie. Spillemand på en Tagryg har alt det, som en stor musical er gjort af.
Introduktioner
Få skærpet sanserne før tæppet går med vores forestillingsintroduktioner i samarbejde med Folkeuniversitetet. Chefdramaturg Jens Christian inviterer vidende gæster til samtaler, der åbner forestillingernes verden og giver nye perspektiver med i teatersalen.
Holdet bag
Baseret på fortællinger af
Sholem Aleichem med særlig tilladelse fra Arnold Perl
Manuskript
Joseph Stein
Instruktør
Martin Lyngbo
Scenograf
Rikke Juellund
Musik
Jerry Bock
Sang tekster
Sheldon Harnick
Lysdesigner
Kasper Daugberg
Lyddesigner
Kristian Berg
Kapelmester
Anders Ortman
Præsenteres i samarbejde
Music Theatre International
Spilledage
Forpremiere
Forpremiere
Premiere