Danskerne elsker True Crime – mysterier, gåder og det uopklarede. Nu står en kvinde på scenen med ét spørgsmål, der har hjemsøgt hende i 15 år: Hvor blev hendes kæreste af?
Hvor er Jakob? Marie Knudsen Fogh er skuespiller ved Aalborg Teater, og hun har et problem. For mange år siden forsvandt hendes ungdomskærlighed, Jakob. Sporløst.
Og Marie har aldrig fået svar. Er han væk for altid? Gemmer han sig? Er han død? I fare? Hvordan sørger man over nogen, man aldrig fik lov at sige farvel til? I aften forsøger Marie, sammen med publikum, at rekonstruere det, der var – og finde en vej gennem en sorg, der stadig ikke vil give slip.
Savnet er en forestilling om intimitet og sorg, løsrivelse og vold, om at miste og huske, om desperat at ville forstå – og om menneskets evige trang til at fabulere og forsvinde.
Bag om forestillingen:
Instruktør Niels Erling, der tidligere har gæstet Aalborg Teater med den rystende opsætning af Glenn Bechs manifest Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, instruerer denne nervepirrende teaterleg med fortid, virkelighed og fantasi. Forfatter Ida Marie Hede er gået med på idéen og skriver manuskript, men noget er også overladt til publikums og Marie Knudsen Foghs evne til at gå ind i smertefulde dele af fortiden og løse gåden om Jakob.
Aftertalk
Aftertalks er din mulighed for at blive lidt længere i teatrets verden og vende tankerne med dem, der står på scenen. Lige efter udvalgte forestillinger inviterer vi til uformelle samtaler med skuespillerne – om alt det, der rørte, undrede eller begejstrede
Holdet bag
Forfatter
Ida Marie Hede
Koncept og iscenesættelse
Niels Erling
Scenograf
Mie Riis
Lysdesigner
Kasper Daugberg
Lyddesigner
Kristian Berg
Spilledage
Forpremiere
Forpremiere
Premiere