Tartuffe

Forestillinger

Sommerteater på Kunsten
Til sommer kan du igen få en helt ekstraordinær og skæv teateroplevelse når Aalborg Teater i samarbejde med Teatret Slotsgården og Kunsten præsenterer sommerteater på Kunstens smukke amfiscene.

Teatret Slotsgården har siden 2012 underholdt det fynske teaterpublikum med overraskende og populære fortolkninger af Molières komedier på Odense Slot. Nu får du mulighed for at få en anderledes og seværdig teateroplevelse på Kunsten, når en af Molières største komedier Tartuffe fortolkes af Teatret Slotsgårdens ensemble.

Om forestillingen
Molière var normalt påpasselig med at kritisere magthaverne, men i Tartuffe hugger han til! Han skaber en fortælling om hykleren, den skindhellige, der med ordet som våben gør sig selv til en udbasunerende populist, som manipulerer sig til indflydelse og vilde privilegier.

Stykket fik i sin samtid en hård medfart; selvom Solkongen, Louis den 14., fandt stykket morsomt og underholdende, var det samtidigt dybt provokerende, og Solkongen forbød efter premieren offentlig opførelse af Tartuffe de følgende tre år. Solkongen var simpelthen bange for at provokere det magtfulde præsteskab, som Molière med Tartuffe så bevidst udstillede.

Du kommer til at opleve en direkte og generøs fortolkning i en legende spillestil, der går tæt på publikum. Ensemblet går fordomsfrit i kødet på denne klassiske tekst og giver den en moderne krop i et underholdende format.

Køb billetter på Kunstens hjemmeside

  • Billetpriser

    189 kr.

  • Unge u. 18 eller studerende

    80 kr.

  • Klub Kunsten + Utzon og Aalborg Teaters sæsonkortholdere

    139 kr.

  • Spiller fra

    29. juli - 2. august 2019

  • Scene

    Kunstens amfiscene

  • Genre

    Komedie af Molière

Regnvejrspolitik

Trods regn i løbet af spilledagen aflyses der som udgangspunkt aldrig på forhånd.

Regner det ved forestillingens start, ventes der maksimalt 30 minutter. Regner det stadig efter 30 minutter, aflyses forestillingen.

Ved begyndende og vedvarende regn i løbet af forestillingen, sættes forestillingen på pause. Regner det stadig efter 30 minutter, aflyses forestillingen, og billetter byttes til en anden spilledag. Er mere end halvdelen af forestillingen gennemspillet inden afbrydelse, refunderes billetten ikke. Man er dog velkommen til at modtage en billet til en anden spilledag. Er mindre end halvdelen af forestillingen gennemspillet, er det muligt at få sin billet refunderet. Vi håber på vejrgudernes opbakning!

Holdet bag

Samproduktion mellem Teatret Slotsgården, Kunsten og Aalborg Teater

Manuskript
Molière 

Instruktør
Johan Sarauw

Scenograf
Johan Sarauw og Jacob Moth-Poulsen 

Kostumer
Olivia Hetman

Medvirkende
Morten Klode
Jacob Moth-Poulsen
Sophie Zinckernagel
Kristian Rossen
Amanda Bøgestrøm
Kasper Dalsgaard
Anton Sager
Freja Klint

Produceres med støtte fra
Odense Kommune, Knud Højgaards Fond, Beckett Fonden, Augustinus Fonden, 15. Juni Fonden, A.P Møller Fonden, Aalborg Kommune og Gartneriet Markhaven