Salt

Forestillinger

En teaterforestilling om fattigdom og frisind. Inspireret af historiske hændelser.

Historien i Salt er inspireret af historiske hændelser samt af Hans Kirks roman Fiskerne. Salt er en forestilling om livet ved den barske vestkyst, naturens rå kræfter og troen, men også om individet og kollektivet og vores nationale selvforståelse.

I 1893 drukner 26 fiskere fra Harboøre under en storm. Under begravelsen fordømmer egnens indremissionske præst flere af de druknede, som ikke var troende, hvilket udløser stor forargelse. Blandt andet den unge grundtvigianske journalist Frederik Brunbjerg fra Socialdemokraten bliver meget oprørt. Han påtager sig nu at afsætte præsten og befri den indremissionske by fra den undertrykkelse, han mener, den lever under. Han rejser til Harboøre, men møder ikke fjenden i form af enkeltpersoner, men et stærkt solidarisk kollektiv.

Salt er 2. del af Det Olske Orkesters trilogi om Danmarks selvforståelse gennem 300 år.

  • Billetpriser

    200 kr.

  • Unge u. 25 år el. studerende

    80 kr.

  • Varighed

    1 time og 25 min (ingen pause)

  • Premiere

    18. marts 2019

  • Scene

    Lille Scene

  • Genre

    Ny dansk dramatik af Lotte Faarup

Teateravisen.dk
Arbejderen
Det Olske Orkesters ’Salt’ er anden del i en danmarkstrilogi. Det er en impressionistisk iscenesat og gennemført produceret forestilling om det indremissionske fiskersamfund i Harboøres møde med den grundtvigianske og bedrevidende journalist fra København.
Det er det visuelle udtryk, der gør denne forestilling til noget særligt. Se den, og så ser vi frem til tredje og sidste del. Det er i de tredimensionelle sanselige udtryk Det Olske Orkester har sin store styrke.

Publikum mener

Kamilla K

Brug af rum, en opbygning og opløsning som nærmest var tryllebindende. Samtidig en skarp indsigt i en nationalfortælling som siger meget om nutiden.

7. May 2019

Niels Vilhelm Andersen

Det var en god oplevelse,at sidde så tæt på skuespillerne,mig og ledsager havde en stor oplevelse,følte mig underholdt i topklasse.

2. April 2019

Esben.

En anderledes og medrivende forestilling, med baggrund i en over 100 år gammel religiøs begivenhed, som dog alligevel er dagsaktuel og dermed giver mening i vores hverdag med spændingerne mellem kristne og muslimer. Også helt aktuelt i dag, om de velstillede "bare" kan betale sig fra alt (også deres dårlige samvittighed). Gode præstationer over hele linien. Tak for det. Glæder os til den 3. og sidste forestilling i serien: Sukker - Salt - ? (Umami ?)

31. March 2019

Inger Overgaard

Jeg havde forventet et mere "realistisk" følelsesmæssigt billede af de omkomne fiskeres efterladte, (som i filmen "Fiskerne") ved den meget tragiske ulykke. Der blev givet for voldsomt udtryk for de efterladtes følelser. Dog vil jeg gerne rose skuespillerne for deres flotte præstationer.

31. March 2019

Ann Birthe Jensen & Allan Næs Gjerding

Hvor mange billeder og hvor stærkt et indtryk kan man skabe med enkle midler og intelligent lys i en kreds af tryllebundne teatergæster? Hvis du ønsker svar på det spørgsmål, så se Salt. Eneste fortrydelse? At vi ikke har opdaget Det Olske Orkester før nu.

31. March 2019

Susanne Bidstrup

Jeg kan ikke forklare hvad der ikke fungerede ... men jeg gik ud med en fornemmelse af - nåååå, var det det, og hvorfor valgte jeg/vi lige netop den forestilling.

31. March 2019

Stella Munkholm

Et spændende stykke med noget at tænke over. Fremragende skuespilpræstationer, der viste, at man med få virkemidler kunne skabe mange forskellige situationer.

31. March 2019

Hans Holmsgaard, Thyborøn.

Meget stærk forestilling, som man ikke kan undgå at blive berørt af!

31. March 2019

Birgit Flyvbjerg

Med få virkemidler lykkedes det "Det Olske Orkester" at skabe en forrygende forestilling, der gik ind under huden. Den gav på mange fronter tid til eftertanke.

30. March 2019

Elsa Børglum

Jeg synes det var svært, at høre den del af forestillingen , hvor der ikke blev råbt vældig højt,så jeg gik nok glip af noget, men den virker også noget forvirrende--- ikke at forklejne skuespillerne---

29. March 2019

Minna Kristiansen

Skuespillerne var meget engagerede i deres roller og gjorde det rigtig godt. Dog råbte de meget højt, hvilket i nogle tilfælde, gjorde, at det var svært at forstå, hvad de sagde. Efter at jeg har set teaterstykket, har jeg fået lyst til at læse bogen. Ifølge brochuren fra teateret, er der gjort et stort researcharbejde forud. Det er rigtig godt.

29. March 2019

Egon Knudsen

Vi synes godt om forestillingen på den måde, at den gav noget at tænke over, men vi føler os endnu engang virkeligt dårligt behandlet af Aalnorg teater, for hensynet til publikum er under al kritik. Publikum til denne forestilling bestod fortrinsvis af ældre mennesker, der i en rum tid måtte stå i kø foran døren til lille scene, for forhallen var denne aften fyldt med unge mennesker. Hvis man ikke vil åbne dørene før forestillIngen begynder, så kunne man i det mindste annoncere det på forhånd, så vi får mulighed for at tilrettelægge ankomsttidspunktet efter det. Så pas på, hr. Henriksen, der vil lave verdens bedste teater, at der er publikum tilbage, når du når så vidt.

28. March 2019

Ole R

Ideen med stykket er fin: den mørke side af Danmarks historie - og konfrontationen mellem centrum og periferi. Den dramatiske koreografi var meget virkningsfuld. Men jeg var ikke tilfreds med diktionen - betydningen forsvandt i råben, svækkede konsonanter, eller tryk på ord, som ikke var betydnig´ngsgivende.

28. March 2019

Karin Ødum

Jeg har ikke tidligere være på Lille Scene. En god og intim forestilling

28. March 2019

Herbert Fischer

Eksperimental, total, gribende, dramatisk, overraskende. Er vild med den form for teater. Salt er en total oplevelse med dramatisk indhold. Igen en 6 stjernet oplevelse i Nordjylland bedste teater.

26. March 2019

Lærke Rønn Nielsen

Et fantastisk stykke, hvor man kan mærke at de virkelig har sat sig ind i, hvordan livet var ved Vestkysten. De få rekvisitter blev brugt fantastisk! Det er skønt at se noget, af den historie som jeg er vokset op med fra Harboøre, blive udformet til et stykke, hvor andre kan lære noget af den kulturarv som gemmer sig ved vestkysten!

25. March 2019

Anne

En sanselig og helt igennem en berigende og tankevækkende Forestilling. Stor tal for indsatsen.

24. March 2019

Anne Katrine Karlsen

Jeg synes alt i alt det var en fin forestilling...scenografien hvor den blinde pige følger sin far i døden var mageløs fundet på...med kjolen som hav og da de forlader scenen...waruw. Så er jeg jo vokset op ved æ have.. Boede i Langerhuse fra 1..til mit 12.år og gik på Harboøre skole. Og den med de københavnere der kommer og vil revolutionere..det husker jeg nok. Deroppe klarer man sig selv og sine tragedier..og man var vant til døden som følgesvend..de fleste fiskere lærte aldrig at svømme...der var ingen svømmehal! Og når noget gik galt var det guds vilje...men vi var jo tilflyttere..men blev taget godt imod. Min far arbejdede på Chiminova og dumpede affald ved høfde 42!! .Det var før der var noget der hed miljø....og sådan kunne jeg blive ved med at fortælle. Men tak for salt!!!

22. March 2019

Ole Falberg Larsen

Det var en god skildring fra Vestkysten, dygtige skuespillere, Det var en skildring af det Indre Missionske fra Vestkysten og Fiskerne. Det gav stof til eftertanke. Flot sat op.

22. March 2019

Jorgenreinholdt713111@live.dk

Jeg glemte relevans i dag! 10

22. March 2019

Jorgenreinholdt713111@live.dk

Scenografi 7 Casting 7 Præstation 7 Skabe billeder med enkle midler 10 Dette kan kun opnås i bøger eller radio! Men det var kunst!!!

22. March 2019

Karin Simonsen

Synes det var en god skildring.

22. March 2019

Birthe Flyvholm

Dejlig oplevelse, super dygtige folk, vi er i slægt med folk fra den barske vestkyst, og den indremissionske tro, som var hård og dømmende på denne tid.

21. March 2019

Anne-Dorte Krog

Rørende gribende og flotte præstationer.

19. March 2019

Lars Peter Nitschke

Dejlig nuanceret fremstilling af kulturmøde øst/vest dk

19. March 2019

Karen Margrethe Eriksen

Teaterstykket Salt kunne også med god ret have haft titlen Kamp. Kampen for livet og for føden med havet, kampen mod missionen og afholdsbevægelsen, kampen om livsbetingelser og livsindhold, alt sammen belyst gennem kultursammenstød, befordret af manglende forståelse af forskellige livsvilkår. Den manglende forståelse er dialogpunktet med nutiden i en tid, hvor påståede politiske paradigmeskifter og uopfyldelige valgløfter fylder mediebillederne. Stykket rejser det spørgsmål, at hvis vi som mennesker er livets salt, hvorfor skaber vi så ikke tålelige livsvilkår? Og hvorfor lader det til at stykkets hovedtema desværre er en never ending story? Moralen kunne være, at vi skal holde op med at lytte til profeterne også de falske. Stykket er et glimrende redskab til en debat og diskussion. Det er imponerende, hvor mange temaer stykket berører udover hovedtemaerne: kvindekamp, ulighed i samfundet, klasseforskelle, kunst/kultur, slavehandel, kolonimagt, politik, ja rækken er lang. Det på trods står hovedbudskabet dog stærkt og klart . Alt det skyldes dog især en dygtig tekstforfatter, en visionær instruktør og nogle dedikerede og karismatiske skuespillere. Heller ikke uden den fantastiske scenografi, som er med til at til at skabe illusioner og billeder, forløse vor indlevelsesevne, ville SALT have været den kæmpe teateroplevelse, det var. Dog kunne vi godt have været den sidste politiske tale foruden. Den virkede lidt unødvendig og overflødig – med mindre den er optakten til den sidste del af trilogien – historien om 1900 tallet? Vi giver den fem stjerne.

19. March 2019

Sif Kristensen, Teaterkredsen Mariagrfjord

Det var en meget fin forestilling, dygtigt skuespil, smuk, ekspressiv scenografi og opsætning. Den 6. stjerne mangler,fordi det af og til var svært/umuligt at høre stemmerne. Var det akustikken eller ikke perfekt artikulation? Det er en forestilling, der afsætter blivende billeder i ens hoved, giver eftertanke, der er kød på den - en god oplevelse.

19. March 2019

AAT Klub: Spar 50 kr. pr. billet

Køb billetter til mindst tre forestillinger – så bliver du automatisk medlem af AAT Klubben og sparer 50 kr. pr. billet.

 

Start oplevelsen i Teatercaféen

Gør din teateraften endnu bedre, og start med en kulinarisk optakt i vores hyggelige café. Du kan i ro og mag hygge dig med familie, venner og god mad, og du skal ikke lede efter en parkeringsplads lige op til teatertid. Serveringen er naturligvis tilpasset forestillingens start.

 

Holdet bag

Af Det Olske Orkester i co-produktion med Aalborg Teater

Dramatiker og instruktør
Lotte Faarup

Lysdesigner og scenograf
Jeppe Lawaetz

Kostumedesignere og scenografkonsulent
Signe Beckmann

Lyddesigner
Jonas Jørgensen

Medvirkende
Ditte Laumann
Mireia Serra
Angelina Watson
Sofie Ebbesen Nielsen
Morten Klode
Øyvind Kirchhoff

Forestillingen støttes af Statens Kunstråds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Region Nordjylland, Bikubenfonden, Wilhelm Hansen Fonden, Knud Højgaards fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat og Spar Nord Fonden

Vil du vide mere?

Workshop for skoleklasser

Der afholdes gratis workshops for skoleklasser, der skal se 'Salt' 21. marts og 28. marts 2019. Tilmelding ved Billetservice.

Download pdf og læs mere

Undervisningsmateriale

Der er udarbejdet skolemateriale, der giver inspiration til, hvordan du bruger 'Salt' i undervisningen.

Download undervisningsmateriale

"Drukneulykken i Harboøre dramatiseres: Et sammenstød mellem to verdener og livsanskuelser"

Kristeligt Dagblad har interviewet Lotte Faarup, der står bag forestillingen 'Salt' (Abonnement påkrævet).

Læs artiklen

125 år efter: Ulykken kommer på teater

Artikel fra Folkebladet Lemvig. Dramatiker og instruktør Lotte Faarup fortæller her om sit researcharbejde, der ligger forud for forestillingen.

Læs artiklen her

Køb billet til Salt

Køb billet