Persona

Forestillinger

Ingmar Bergmans klassiske psykologiske thriller.

En kendt skuespillerinde, Elisabet Vogler, er af uvisse årsager holdt op med at tale. Hun siger slet ingenting. Hun bliver i denne foruroligende tilstand passet af en ung sygeplejerske, der forsøger at tale sig ind i sin patients problem. De to opholder sig isoleret i en hytte, og snart begynder det at blive vanskeligt for den talende at skelne mellem sig selv og patienten. Og hvad er det, tavsheden fortæller?

Bergmans film fra 1966 med Liv Ullmann og Bibi Andersson står som en milepæl i filmhistorien og er blevet overført til scenen talrige gange. Johannes Holmen Dahl, som i forrige sæson overrumplede med både Underkastelse og Don Juan giver sit bud på Persona på scenen i vor tid.

Den svenske filmskaber og manuskriptforfatter Ingmar Bergman ville være fyldt 100 år i juli 2018. Bergman betragtes som en af de største af sin slags og med sine mere end 50 film og 150 teateropsætninger er han en indflydelsesrig og beundret personlighed over det meste af verden. Et af Bergmans mest centrale mesterværker er hans film fra 1966 Persona, som blev et internationalt gennembrud for skuespilleren Liv Ulmann, der i filmen spillede sammen med en anden stor svensk skuespiller, Bibi Andersson.

  • Billetpriser

    200 kr.

  • Unge u. 25 år el. studerende

    80 kr.

  • Varighed

    1 time og 15 min (uden pause)

  • Premiere

    17. november 2018

  • Sidste spilledag

    15. december 2018

  • Scene

    Lille Scene

  • Genre

    Drama af Ingmar Bergman

Spilledage

Nordjyske
Migogaalborg
Kulturkongen
Appetize
Scenekanten
Iscene.dk
'Persona' er som film og nu teater på Lille Scene et sandt mesterværk.
Fortællingen er på én og samme tid medrivende, overbevisende, rørende, stemningsfuld og intim. Det kan næsten ikke komme for tæt på, og man føler, man selv er med på scenen.
'Persona' giver stof til eftertanke. Det er et stykke med få karakterer, en scenografi der er så enkel og æstetisk, at den fremhæver handlingen og de få musiksekvenser understøtter de mange følelser og stemninger der opstår.
Hvem er vi uden de masker, vi bærer for hinanden? Bliver vi nogensinde færdige med det arbejde, vi kalder ”jeg”? Det er nogle af de spørgsmål, Aalborg Teater stiller med opsætningen af Ingmar Bergmans filmiske mesterværk 'Persona'. Se stykket, hvis du vil undres i en tid af omstillingsparathed, Selfies, Facebook og maskeringsforbud.
Da forestillingen er slut, spiller den videre i mit hoved. Jeg synes ude af stand til at slippe alle de spørgsmål, der er opstået undervejs. Spørgsmål om moral, identitet og om hvad der er rigtigt og forkert. Men mest af alt spørger jeg mig selv om, det virkelig er muligt for ét menneske at have to så vidt forskellige ’persona’.
‘Persona’ er fantastisk klog på mennesket som socialt og seksuelt væsen.

Publikum mener

Mathine Ammitzbøll

Desværre en producering med lidt for udkørte og billige kneb, som bare ikke formåede at fortrylle og forvilde, som Bergman kunne det. Flot scenografi, men tynget af tvivlsom oversættelse, uopfyldt instruktørarbejde og manglende indlevelse.

7. December 2018

Berit

Et fantastisk teaterstykke.

6. December 2018

Annebeth Aasted

En Forestilling der giver anledning til både diskussion og eftertanke.

6. December 2018

Gregory

Jeg er en stor fan af Ingmar Bergmann og forestillingen var lang bedre end alle mine forventninger. 1000 tak for helt unik oplevelse.

5. December 2018

Jan Hesthaven

Utroligt medrivende skuespilpræstationer. Intens og blottet indre kamp fremført med stor ægthed af de to kvindelige skuespillere. Absolut seværdigt.

4. December 2018

Andreas

Meget flot arbejde af de to kvindelige skuespillere. God brug af lyd og lys

4. December 2018

Thomas Djernæs

2. December 2018

Kirsten Worm

Flot skuespil af de to person karakterer.

2. December 2018

Mette Hampen

Jeg synes, det var en meget fin forestilling. Gode skuespilpraestationer, fin iscenesaettelse, “kassen” fungerede godt. En aften, Der gav stof til eftertanke. Venlig hilsen Mette Hampenp

1. December 2018

Lisbeth Lemke Rasmussen

Fantastisk stykke med fantastiske skuespiller præstationer. Kan klart anbefales

1. December 2018

Elsa Børglum

flot forestilling, med stor kraft i udtryksmåden, både fra den stumme og den talende--jeg har sjældent oplevet publikum så stille og lyttende--

30. November 2018

Isabel

En så smuk og indlevende præstation af de to kvindelige skuespillere - se den ❤️❤️❤️

30. November 2018

Ulla Holm

Det var en intens oplevelse med gode præstationer af skuespillerne. Spændende regi, så enkelt kan det gøres. Jeg var klogere, da jeg gik hjem.

29. November 2018

Inge frederiksen

29. November 2018

Helle Aaquist

Helt fantastisk Forestilling. De spillede fremragende. Har tænkt meget over Forestillingen idag og det at være et menneske. Man er den person man vælger at være !!!

28. November 2018

Martin

Intens og levende fortælling.

28. November 2018

Sigmund Lekve

Det var en villt bra forestilling

27. November 2018

Anne-Mette Dahl

Forrygende spil af de to hovedpersoner. Det gælder såvel kvinden med det verbale sprog, som kvinden med kropssproget. De havde begge en autentisk mimik og kom ud over scenekanten helt ind til mine følelser og bevægede mig meget. Bagefter sad min ledsager (hun havde det på samme måde) og jeg og diskuterede stykket i et par timer. Vi kunne blive ved med at finde facetter i oplevelsen. Suverænt spil

27. November 2018

Jette Kreiner

Flotte skuespilpræstationer - især Maria Henriksen fik utrolig meget ud af sin “stumme” rolle.

25. November 2018

Ann Birthe Jensen & Allan Næs Gjerding

Flot minimalisme og gode skuespilpræstationer. Manuskriptets patos kan virke lidt fortænkt for nutiden, men blev fint forløst og fortolket. Elegant.

25. November 2018

Peer Albin Kristiansen

Top skuespillere ! Meget aktuelt også i dag!

25. November 2018

Birthe Østergaard

Fantastisk forestilling - Bergmann når han er bedst - fulgt op af meget flotte præstationer af de to skuespillere. Ufatteligt hvad de var i stand til at formidle. Scenografien gjorde, at vi hele tiden kunne holde fokus på skuespillernes mimik. Det blev en aften helt udover forventningerne til trods for, at de var høje efter anmeldelserne var læst. Det bliver vist sæsonens bedste forestilling.

23. November 2018

Jan Bøgh

Gribende og intenst. De to kvinder fremstår så autentisk og udtryksfulde at man i løbet af de knap halvanden time kommer helt ind under huden på dem. Se den!

23. November 2018

Eva Hultengen

seks stjerner.

21. November 2018

Dorte Petersen

En anderledes forestilling! Meget lille, skarpt afgrænset scene i et lille rum gør oplevelsen meget intim og intens. Den tavse opstart virkede grænseoverskridende på mig. Ind imellem lidt svært at følge med i hvad meningen med det hele er - men bliver dog samlet op til sidst som tilskuer. Gode skuespiller præstationer. Et stykke der kræver lidt bearbejdning bagefter for at skabe mening/forståelse.

21. November 2018

Claus

Der findes kunst der ikke giver dig alle svarene, men efterlader dig med spørgsmål. Masser af dem. Den slags spørgsmål der kræver lange, fortryllende, underlige samtaler til langt ud på natten. Og hvor er det fuldstændigt fortryllende. Hvad betød det hele mon? Hvad fik *du* ud af det? Åh, teater. Der tager sig tid. Uden at det føles hverken langtrukkent eller uvedkommende, men tryllebindende og eftertænksomt. Bør nydes i selskab med nogen der gider høre dig snakke, teorere og filosofere i timevis bagefter!

21. November 2018

Nils Kolstrup

Skuespillerne var superbe. Vanskelige roller. Men stykket var lidt usammenhængende. Det kom lidt bus på med "tolkningen" af hvordan Elisabet Vogler egentlig tænker om at blive mor og miste sin identitet som fri skuespiller. Fint at sygeplejersken spejler sig i Elisabet, men der burde måske være en overgang så man kunne forstå hvordan sygeplejersken kunne tolke Elisabet. Men, jeg må indrømme at jeg ikke har set filmen, det kan jo også være at den foretager dette "tolkningsspring". Men alt det organisatoriske og skuespillerne var superbt. Vi kommer igen selv om vi må køre helt fra Thisted!

20. November 2018

Helle Knudsen

Fantastisk ! Stor oplevelse !

20. November 2018

Niels Kjeldsen

Den allersidste stjerne er altid den allersværeste at give - men det er med pil opad. Det var en dejlig, tankevækkende, nærværende og respektfuld forestilling at overvære. Og ligesom med Et Juleeventyr..... Jeg må virkelig rose for den gode lyd - Det er bare så fint. Og vær ikke bange for Bergman - hvis du undlader at lide alt for meget af hosteanfald undervejs, er denne udgave altså lige til at guffe i sig. Og tage med sig hjem. Tak for dine fine præstationer.

18. November 2018

Grethe Rolle

Jeg synes ikke forestillingen kan betegnes som en "thriller", mere som psykologisk drama. Og netop nu, hvor jeg skal beskrive, oplever jeg for alvor, i hvor høj grad personerne er flettet ind i hinanden. Umiddelbart er Bolette jo den bærende figur og det gør hun fremragende, men hendes ansigt er næsten blottet for udtryk - i modsætning til Marie. De to supplerer hinanden - og det er vel også meningen med stykket. Oplevelsen gav mig lyst til at gense nogle af Bergmanns stykker - og tak for det!

18. November 2018

Erik

Et psykologisk drama som de medvirkende skuespillere med deres eminente præstationer formår at gøre nærværende. Det er fuldt ud lykkedes for instruktøren, at få Bergmans berømte film fra 1966 overført til teatret. Tak for en rigtig god oplevelse.

18. November 2018

AAT Klub: Spar 50 kr. pr. billet

Køb billetter til mindst tre forestillinger – så bliver du automatisk medlem af AAT Klubben og sparer 50 kr. pr. billet.

 

Rundt om Ingmar Bergman

Den svenske film og teaterinstruktør Ingmar Bergman ville i år være fyldt 100 år. Ingmar Bergman betegnes som et af film- og scenekunstens helt store skabende talenter. Med mere end 50 film og 150 teateropsætninger er Ingmar Bergman en meget indflydelsesrig og beundret personlighed i europæisk nutidskultur. Han anses af mange for at være en af filmhistoriens største instruktører, som med sit kamera var i stand til at skue ind i den menneskelige sjæl. Gennem sine film og ikke mindst sin fabelagtige personinstruktion har Bergman været med til at gøre skuespillere som Max von Sydow, Bibi Anderssson, Erland Josephson og Liv Ullmann til verdensstjerner, skuespillerne som han meget ofte også brugte i sine teaterproduktioner i Sverige.

Ingmar Bergman voksede op i et præstehjem præget af streng religiøsitet, en opvækst han blandt andet portrætterer i sin film Fanny og Alexander. Ingmar Bergman havde sin debut i filmens verden i 1944 med manuskriftet til filmen Forfulgt, i 1946 fik Bergman debut som filminstruktør med filmen Kris, som blev en fiasko. Først i 1949 fik Bergman sit gennembrud med filmen Fængsel, og det internationale gennembrud fulgte i 1956 med filmen Sommernattens Smil. I 1982 kom det Oscar-belønnede storværk Fanny og Alexander, først som film og i 1984 også som TV-serie. Efter successen med Fanny og Alexander trak Bergman sig stor set tilbage som filminstruktør. Men skrev dog stadig både til teater, TV og skrev også sin fremragende erindringsbog Laterne Magica. Desuden skrev han også filmmanuskriptet til Den Gode Vilje, om forældrenes kærlighedshistorie, og som danske Bille August instruerede. Fra midten af 1990’erne koncentrerede Bergman sig om TV-produktioner, og lavede manuskriptet til Liv Ullmanns ægteskabsdrama Troløs og enkelte opsætninger på Dramaten i Stockholm.

Til trods for at Ingmar Bergman er verdenskendt for sit virke som filminstruktør, og for det betydelige bidrag han gennem sine film har ydet til biograflærreder verden over, var han samtidig en meget aktiv teaterinstruktør og teaterleder gennem en årrække. Bergman arbejdede både som teaterchef og instruktør ved blandt andet Helsingborg Stadsteater (1944-46), Göteborg Stadsteater (1946-49) og Malmø Stadsteater (1952-58). Fra 1960 og frem til sin død arbejdede Bergman på Dramaten i Stockholm, hvor han også var leder i perioden (1963-66), hvor han især vakte opsigt med sine opsætninger af dramatikere som Shakespeare, Strindberg og Ibsen. I 1973 iscenesatte Bergman Moliéres Misantropen på Det Kongelige Teater med Ghita Nørby og Henning Mouritzen i hovedrollerne. I Danmark forbinder vi ikke mindst Bergman med titler som Scener fra et Ægteskab og Fanny og Alexander, som havde stor folkelig klangbund.

Om Persona
Bergman blev verdenskendt for sine mørke, brutale og eksistentialistiske film. Han spændte bredt i sit virke lige fra at undersøge det at være menneske over vittige komedier. Et af Bergmans mest centrale filmiske mesterværker er hans film fra 1966 Persona, som blev et internationalt gennembrud for skuespilleren Liv Ullmann, der i filmen spillede sammen med en anden stor svensk skuespiller, Bibi Andersson. Ifølge Bergman selv er Persona ikke et filmmanuskript, men derimod en lineær historie, hvor han fortæller om den ”stumme” skuespillerinde og sygeplejersken og det forhold der opstår mellem dem. Persona er stærkt inspireret af Bergmans egen alvorlige sygdom og psykiske krise.

Start oplevelsen i Teatercaféen

Gør din teateraften endnu bedre, og start med en kulinarisk optakt i vores hyggelige café. Du kan i ro og mag hygge dig med familie, venner og god mad, og du skal ikke lede efter en parkeringsplads lige op til teatertid. Serveringen er naturligvis tilpasset forestillingens start.

 

Medvirkende

Holdet bag

Forfatter
Ingmar Bergman

Instruktør
Johannes Holmen Dahl

Scenograf
Nia Damerell

Lysdesigner
Mia J. Willett

Lyddesigner
Aske Bergenhammer Hoeg

Vil du vide mere?

Christian Tafdrup om 'Persona'

Artikel fra Information ifm. Bergmans 100 års jubilæum.

Læs artiklen her

“Det er en dyb smerte ikke at kunne elske sit barn”

Det er ikke kun Aalborg Teater, der spiller 'Persona' i anledningen af 100-året for Ingmar Bergman. iscene.dk har interviewet Corinna Harfouch, der er aktuel i en stor opsætning af 'Persona' på Malmø Stadsteater & Deutsches Theater.

Læs artiklen her