Udsolgt

Alle mulige ting til salg

Forestillinger

Varm og rå realisme fra samfundets bund.

Det handler om truende tvangsauktion, gamle familierelationer og om forskellen mellem et hus og et hjem. Det er en barsk historie, der er værd at høre.

Anita på 63 er dårlig til bens og er lige blevet fyret fra sin aktivering. Hendes arbejdsløse søn Lars på 44 bor hjemme og er stadig ikke kommet sig over, at deres hund Gnags er død. Anita skylder penge væk, og så kommer idéen: hvad med at sætte alle de mange ting, der bare ligger og flyder, til salg, og så betale sig ud af det hele på den måde? Men så kommer Anitas søster, Beate. Bare lige for en nat. Eller to. Men Beate skal ingen steder, og da hun begynder at flirte med John, spidser situationen til.

Dramatiker Henrik Szklany har med bl.a. Altid for AaB og Den dag en raket slog ned i Jesper Nielsens trampolin og sprængte Europa leveret stærk dramatik til Aalborg Teater. Nu har han fanget de socialt udsatte på kornet i et helt nyt drama, der med stor kærlighed og varme skildrer mennesker, der har tilbragt hele livet langt fra alle de gode selskaber og muligheder.

  • Billetpriser

    200 kr.

  • Unge u. 25 år el. studerende

    80 kr.

  • Varighed

    1 time og 25 min. (ingen pause)

  • Premiere

    7. september 2018

  • Scene

    Lille Scene

  • Genre

    Ny dansk dramatik af Henrik Szklany

Kristeligt Dagblad
Appetize
Arbejderen
Jyllands-Posten
Nordjyske
Migogaalborg
POV International
Scenekanten
Kanal Blokhus
Kulturkongen.dk
BroadwayWorld
En gang imellem, og faktisk ganske ofte på Aalborg Teater, finder man perler af ny dansk dramatik. Det er her, vi får øje på den helt særlige kvalitet, der ligger i den kunst, der ikke er tilpasset tiden, men som er produceret lige midt i den virkelighed, vi lever i. "Alle mulige ting til salg" er teater i top om mennesker i bund.
Et stykke ny dansk dramatik, som fortjener 6 stjerner for at lade os mærke gældens dynd – men også menneskelige værdier på tværs af sociale skel. Du må nødvendigvis i teatret i morgen…
Aalborg Teater leverer med "Alle mulige ting til salg" et brag af en forestilling om mennesker, der overlever i udkanten af vores velfærdssamfund.
Der er altså tale om ny dansk dramatik af den art, som vi så gerne vil se - hvor virkeligheden på godt og ondt sættes på scenen. Vi bliver klogere på samfundet, når vi ser det fortolket på scenen, og når det både morer og rører os. Vi bliver klogere på os selv, når tematikken er så specifik og dog så almengyldig.
Henrik Szklanys fængslende drama har i Martin Nyborg fundet en dreven iscenesætter, som kan den kunst at holde bolde i luften, morsomt og medrivende. Men også altid gådefuldt.
Det ene sørgelige tilfælde efter det andet indtræffer, og hver gang tager man sig selv i at tænke, at nu må de da kunne redde hinanden fra den frygtelige skæbne – men nej.
Alligevel formår forestillingen at ramme én lige præcis dér, hvor det giver allermest mening.
Velskrevne roller og gode skuespillerpræstationer viser, at der er så meget, der alligevel ligger udenfor vores egen selvbestemmelse, og at vi så tit kan gøre det helt forkerte, selv om vi forsøger at gøre det rigtige.
Det er på en og samme tid skræmmende og stærkt underholdende. Forestillingen behandler et ømtåleligt emne på en forfriskende og dramatisk måde, som kun teater kan gøre det.
Henrik Szklanys fængslende drama, der lanceres af teatret som "en socialrealistisk rapport fra udkantsdanmark", er med stort talent og sikkerhed for detaljerne i personskildringerne instrueret af Martin Nyborg.
Velspillet, humoristisk, tragisk – se den!
Går socialrealisme så an i et teaterstykke? Det gør det i særdeleshed. Det er vigtigt at vise, hvad der er hverdag for de mange mennesker, der bliver ramt af det sociale system i Danmark, hvor 200 huse hver måned sættes på tvangsauktion. Historien rammer mig, og slutningen er stærk.

Publikum mener

Jette Skov

18. October 2018

Jan Mandrup Jeppesen Aalborg Portland

Det var bare aldertides forestilling.

16. October 2018

Susanne Sørensen

Fantastisk vedkommende forestilling. Det ene øjeblik morede man sig kosteligt, det næste øjeblik gjorde det ondt i hjertet over de menneskelige tragedier. Flotte skuespilpræstationer

15. October 2018

Vinnie

14. October 2018

Signe

Indlevende forestilling som giver stof til eftertanke.

14. October 2018

Tine Brodersen

Vildt flot sat op, skrevet og spillet. Meget morsom og tankevækkende forestilling, super godt produceret og meget velspillet af alle de 5 skuespillere :-) Meget anbefalelsesværdig !TAK for en fantastisk og rørende oplevelse.

13. October 2018

Elin Engholm Knudsen

Fuldstændig fantastisk - TAK

13. October 2018

Martin Kristensen, Dronninglund Gymnasium

Fremragende og nærværende skuespil og problemstillinger, som er relevante.

11. October 2018

Tina L

Det var så sjovt, og alt muligt andet. Se det.

11. October 2018

Annegrete.

Et flot stykke socialrealisme sat op på en kreativ og munter måde. Flotte præstationer af skuespillerne - ikke mindst Marie Knudsen Fog. Inspirerende teater.

10. October 2018

Benny Wagner

Skøn forestiling om en famile på godt og ondt. Jeg kan varmt den, meger blev endevendt på halvanden time.

10. October 2018

Marianne

Medrivende, realistisk og rørende. Kan sagtens ses mere end en gang.

10. October 2018

Jane Boye

Fantastik Forestilling. Alle skuespillere spillede godt .

10. October 2018

Søren Løkkegaard

Intenst skuespil alle 85 minutter!

1. October 2018

Ane

1. October 2018

Ulla hassing Christensen

Fin.

30. September 2018

Lea Mogensen

Rigtig godt stykke - og supergode skuespilpræstationer.

30. September 2018

Eva Rytter

Flot - grumt - tankevækkende - nødvendigt teater. Når man lo undervejs greb mismodigheden samtidig fat. også glimt af håb og veje ud af elendigheden. Omsorgen og kærligheden blev fint beskrevet og vist. Mange burde se denne forestilling.

30. September 2018

JS Andersen

Det var en fremragende forestilling med fremragnede skuespiller præstationer. Marie Knudsen Fogh ikke mindst; hun er dybt rørende i al sin desperation. Det er dumt ikke at gå ind og se den forestilling!

29. September 2018

Judith Jacobsen

En helt igennem fantastisk og imponerende Forestilling. Skuespillerne er fortrinlige, og scenografien er imponerende godt tænkt og udført. Samtidig er det en Forestilling, der giver megen stof til eftertanke. Det er morsomt, tragisk, naivt, komisk...men frem for alt realistisk og meget vedkommende. En Forestilling, der blir' hængende længe efter tæppefald.

29. September 2018

Tina Tinggaard Nielsen

Spændende forestilling med stuff til eftertanke og skønt skuespil tusinde tak for en skøn aften.

29. September 2018

Margaretha Cedergren

Spot on Skarpt manuskript, fantastisk skuespil og genial scene. Et vigtigt tankevækkende stykke, som bør ses af mange. Tak for det.

29. September 2018

Lotte

Tankevækkende, virkelig god humør og på finurlig vis gribende!

29. September 2018

Lene Barsøe

Relevant, sjov, skarp, god effekt med scene der vipper, godt skuespil.

28. September 2018

Pia Pedersen

Rammende tekst og gennemført skuespil over hele linien. Imponerende.

28. September 2018

Marianne Fog

Alle mulige ting er en forrygende, fantastisk, fremragende og “frygtelig” forestilling. Forrygende forestilling i et flot regi! Fantastisk opsætning. Fremragende skuespiller præstationer. “ Frygtelig “ realistisk historie.

27. September 2018

Kaj Nielsen, Aalestrup.

Tankevækkende og rørende forestilling. Med bagagerumssalg, loppemarkeder og “Mit kæreste Eje” in mente, troede vi måske, at vi skulle ind og se et satirisk stykke med fokus på den voldsomme genbrugside, der har ramt folk og fæ. Vores forudanelser blev heldigvis gjort til skamme. Vi fik et rørende indblik i skæbner på samfundets skyggeside. En familie, hvor søstrenes barndom kastede lange skygger ind over deres voksenliv. Et stærkt og varmt mor-søn forhold. Og den lesbiske klunsers røverhandel, som frigjorde penge til mor og søn, hvis altså det ikke var moralsk forkert at have købt de åbenbart værdifulde møbler af Sonja for en slik? Flot, flot skuespil, som mærkelig nok sjældent bliver honoreret med mere end en fremkaldelse. Et suk, som intet har med “alt er til salg” at gøre: hvorfor skal vi absolut stå i kø foran Lille Scene for at sikre os en god plads. Gå dog over til nummerede pladser.

26. September 2018

J.

Fantastisk skuespil. “Anita” er gennemført god.

26. September 2018

Lise Froulund

En fantastisk forestilling der tager os med ind i samfundets forskellige lag, og viser, at selv om der er stram økonomi, kan der godt være hjerterum, og at ikke alt der skinner er guld. Igen en sublim indsats af Aalborg teaters skuespillere. Absolut anbefalelsesværdig.

26. September 2018

Inger Melgaard

Godt manuskript, god instruktion og scenografi. Supergode skuespillere

26. September 2018

Karin Fagerberg

En tankevækkende, morsom og tragisk forestilling, hvor Marie Knudsen Fog leverede en fremragende præstation. Også Lars Topp Thomsen gav en dækkende fremstilling af den drevne krejler. Kan stærkt anbefales.

26. September 2018

Poul Larsen

Jamen tak for en udmærket og spændende forestilling. Når jeg kun klistrer tre stjerner på, går det alene på min oplevelse af stykket - ikke på stykket i sig selv. Humlen er, at jeg er 78 og går med høreapparater. Det betød, at jeg kun hørte cirka halvdelen af replikkerne og slet ingen, når der blev talt hurtigt eller råbt (og det blev der ret meget - især i sidste halvdel af opførelsen). Det er klart, at det kan forestillingen ikke klantres for. Det var en lidt trist opdagelse og oplevelse. I fremtiden må jeg gå efter musicals og forestillinger med teleslynge. Jeg skal hilse fra min (lydhøre og begejstrede) kone og sige, at hun giver aftenen seks stjerner ligesom Kr. Dagblad, hvis anmeldelse var anledningen til vores besøg.

25. September 2018

Belinda Petersen

Virkelig skønne personligheder i forestillingen! Sjov og fangende ..

25. September 2018

Dorte og Poul Chr. Mogensen

Det var en fremragende forestilling. I starten grinede vi og det var ultrakomisk men stille og roligt blev det mere alvorligt og tilsidst blev det rørende. Skuespillet var i top og virkede fuldstændigt autentisk. En af vores største teateroplevelser.

25. September 2018

Maiken Monique Milton

Medrivende, sjov og tankevækkende! Helt klart en oplevelse værd!

25. September 2018

Lise Hinge

Super forestilling meget realistisk - dramatisk, og glimtvis morsom

24. September 2018

Helle Smidt

Fantastisk skuespilpræstation. Sikke et godt og medrivende stykke om hvordan det kan være at leve på samfundets bund, og komme ud på et skråplan. Jeg tænkte på at det mindede rigtig meget om tv-dokumentaren "På røven i Nakskov"

24. September 2018

Ann Birthe Jensen & Allan Næs Gjerding

Aj-aj-aj, for en forestilling. Sublim skuespilkunst, der blandede vrede, gråd og latter, så man følte fortvivlet håb helt ind under huden. Intet menneske kunne være uberørt. Et fantastisk manuskript gjort fuldendt af en perfekt scenografi og vidunderlige skuespillere. Bedre fås det ikke.

23. September 2018

Gunhild Nielsen

Fantastisk god forestilling.

23. September 2018

Sofie

23. September 2018

Sean Johannes Dolleris

Et teaterstykke der sætter virkeligheden på spidsen. Forargende teaterstykke der ikke sparer på problematikker og usaglige argumenter. En god fortælling om livet på kanten af et samfund

22. September 2018

Dorte Andersen

Imponerende spil, tekst og scenografi!! En aften med mange slags grin og stof til eftertanke. I gør en forskel!

21. September 2018

Benta Fjorback

Jeg hade en rigtig god oplevelse så jeg vil anbefale det til andre. Vh Benta

20. September 2018

Rikke Ettrup

Fantastisk forestilling, der gav stof til efteranke.

20. September 2018

Lillian Gregersen

Endnu en super god forestilling på vores favoritscene Lille Scene, hvor alting er meget intenst og tæt på. Meget aktuel og vedkommende forestilling med jeres super dygtige skuespillere, som spiller med nerve og stor indlevelsesevne. Jeg gik ud af salen med en klump i maven og en tåre i øjenkrogen. Tak for en god oplevelse.

19. September 2018

Birgitte Pedersen

Skøn oplevelse. Typerne var godt ramt. Stykket er både underholdende og giver anledning til eftertænksomhed. Tak for et fint stykke.

19. September 2018

Ludvig Hviid Jensen

Virkelig sjov og overraskende forestilling, godt spillet og tro mod titlen på sin egen og totalt overraskende måde.

18. September 2018

Per Andersen

En fantastisk skuespillerpeæstation, som rammer persongalleriets særpræg meget præcist. Det at høre til og være en del af et fællesskab og betydningen af dette beskrives glimrende gennem karakterernes kamp mellem idealer og tilpasning til de faktiske forhold. Der forsøges med forskellige midler at opnå det man ønsker, også selv om konsekvenserne kan være ganske omfattende. En situation som mange i den nuværende samfundsstruktur kan gendkende, vil jeg gætte på. Forestillingen persongalleri er nok ikke dem, som ses i teaterets mørke. Så gør dig selv den oplevelse rigere, få tilværelsen sat i perspektiv i denne velspillede samtidsfortælling

17. September 2018

Lone svejgaard

Fantastiskt velspillet. Som taget fra Dagens Danmark i visse kredse..... Såvel tragisk som morsomt.

16. September 2018

Jørn Clement Andersson

Engageret forestilling fra samfundets laveste lag og med en forståelig forklaring på tingene tilstand. Atter eminent skuespilkunst.

13. September 2018

Karen Schou

En forestilling der gik “ind under huden” - fantastisk godt skrevet og iscenesat - og selvfølgelig flot spillet af alle skuespillerne. Det satte følelser i gang hos mig - både negative, såsom fordomme der dukkede op - men også tristhed og håbløshed, ind imellem smil og latter. Stykket havde alle ingredienser til at gøre en fuldendt tearetoplevelse.

13. September 2018

Bodil Christensen, Læreruddannelsen Aalborg

Fremragende service i forhold til billetbestillingen til en stor gruppe. Megen fleksibilitet. Tak for det. Og så var forestillingen sjov, humoristisk - og vildt tragisk. De unge (og ældre) lærerstuderende kunne møde de mennesker, der også bor ude i udkanten af de nordjyske flækker. De kunne også bo i Aalborg. Et herligt sprog. Fin scenografi - og tak for rundvisningen. Vi kommer igen. P.S Forestillingerne på Lille Scene er virkelig gode at se sammen med store grupper. Der er altid meget at diskutere.

11. September 2018

C

En fantastisk vedkommende og rørende oplevelse. Til at starte med kan man med lidt behageligt ironisk distance grine ad de stakkels skæbner på scenen, ikke mindst takket være de fantastiske replikker. Men med langsom og sikker hånd trækkes vi helt ned i mørket, hvor det faktisk slet ikke er sjovt længere, selvom vi stadig belønnes i ny og næ med fantastisk morsomme one-liners fra de komplet elskelige karakterer. Kærlighed, og de ofre vi bringer for hinanden, er bestemt ikke mindre værd i de nederste sociale lag. Måske nærmere tværtimod. For nogle er det det eneste de har at give. Bravo, Aalborg Teater!

10. September 2018

AAT Klub: Spar 50 kr. pr. billet

Køb billetter til mindst tre forestillinger – så bliver du automatisk medlem af AAT Klubben og sparer 50 kr. pr. billet.

 

Start oplevelsen i Teatercaféen

Gør din teateraften endnu bedre, og start med en kulinarisk optakt i vores hyggelige café. Du kan i ro og mag hygge dig med familie, venner og god mad, og du skal ikke lede efter en parkeringsplads lige op til teatertid. Serveringen er naturligvis tilpasset forestillingens start.

 

Medvirkende

Holdet bag

Forfatter
Henrik Szklany

Instruktør
Martin Nyborg

Scenograf
Laura Rasmussen

Lysdesigner
Kasper Daugberg

Lyddesigner
Kristian Berg

Vil du vide mere?

Program

Læs forestillingsprogrammet til 'Alle mulige ting til salg'.

Download program

Interview med Marie Knudsen Fogh

Migogaalborg har snakket med skuespiller Marie Knudsen Fogh, der spiller Anita i forestillingen.

Læs artiklen her

Video: Nabo-John har fået el-scooter

Nabo-John har byttet sig til en el-scooter... og den kan køre 80 km/t!

Se videoen på YouTube

Video: Mon Anita vil giftes i dag?

Nabo-John har taget livet af Gamle Sonjas kat - og nu prøver han lykken hos Anita (igen).

Se videoen på YouTube