Lille Scene

Musikforestilling

Vil en kummefryser være noget for mig?

Køb billet
Billetpriser
  • Normalpris

    230 kr.

  • Unge under 25 år

    80 kr.

  • Spilleperiode

    4. – 6. december 2017

  • Varighed

    70 minutter (ingen pause)

Forestillinger

Vil en kummefryser være noget for mig
– eller skal jeg hellere lade mig skille?

Det er titlen på en god times livlig musikalsk underholdning, der vækker både eftertanke og genkendelsens glæde. Forestillingen er et lille stykke danmarkshistorie – en tidslomme, hvor livet for husmoren anno 1970 folder sig ud.

Alle tekster er fundet i ALT for damerne for det år, og med jazzsangerinden Lise Reinaus sange i ørerne kommer publikum med helt ind i middelklassen og parcelhuset. Ind til den hjemmegående husmor – eller hende med et nemt halvdagsjob, der selvfølgelig stadig passer mand, børn og hus. Men hvad lavede kvinderne egentlig, når manden og børnene var taget afsted om morgenen? Hvad tænkte de på, når de gik derhjemme i de pæne stuer, og hvad drømte de om? ALT for damernes artikler og brevkasse havde svarene. Søndagsmigræne, moderne mad og mode, statussymboler, charterrejser, ensomhed, ægteskabelige kriser og hvordan man bliver en sensuel kvinde.

Det hele bliver taget under kærlig behandling i denne kalejdoskopiske forestilling, der handler om kvinder – og dermed også om mænd! – i en tid med både fremdrift og lidt vemodig afsked med de traditionelle roller.

Nordjyske
Himmerlands Teaters kabaretforestilling om tidens kvinde anno 1970 er en lille himmerigsmundfuld af en forestilling.

Holdet bag

Kapelmester og arrangør
Niels Søren Hansen

Instruktør
Susanne Sangill

Scenograf
Nick Pedersen

Tekster
Margrethe ManleySusanne SangillALT for damerne m.fl.

Skuespiller
Margrethe Manley

Vil du vide mere?

Pressebilleder

Hent pressebilleder til Vil en kummefryser være noget for mig?.

Find pressebilleder