Den her forestilling kunne sikkert have reddet mit liv
Forfatter Glenn Bech retter med ærlighed, afsky og humor et kraftfuldt opråb mod klassesamfundet i sit anmelderroste manifest ”Jeg anerkeder ikke længere jeres autortitet”.
Læs artikelAftertalk giver dig chancen for at komme helt tæt på skuespillerne og høre om deres arbejde og oplevelser med stykket. Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål, så du kan få et særligt indblik i, hvad der sker bag scenen og i processen med at skabe forestillingen.
Dagens gæst er Thomas Kristian Bek
Oplev et brølende oprør, der runger så stærkt, at det vil give genlyd i dig længe efter.
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet råber så indigneret højt til sit publikum, at du efter forestillingen kan risikere at gå hjem med nye indsigter i en verden, du måske ikke vidste ret meget om, og formentlig en helt ny referenceramme for refleksion.
Med denne første opsætning af Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest, har vi Danmarkspremiere på et kampskrift, der allerede har sendt ringe i vandet i samfundsdebatten om køn, klasse og repræsentation. Om kløften mellem ”de privilegerede” og de af os, der bare ikke er født med de muligheder, mange andre tager for givet.
Forestillingen er på én gang en skarp skildring af vores stærkt opdelte samfundsstruktur, som den ser ud fra provinsens lavere arbejderklasse, men den rummer også en udstilling af mange af de uskrevne regler, vi lever efter. Regler og normer, som kan diskuteres, og som vi ikke nødvendigvis er specielt stolte af.
Med udgangspunkt i Glenn Bechs prisvindende bestsellerbog har vi skabt en forestilling, du forhåbentlig vil kunne spejle dig i uanset, hvem du er og hvor du kommer fra.
Skarpe spørgsmål bliver stillet og forsøgt besvaret. Kan du genkende noget? Tør du se din egen historie i øjnene? Er det muligt at vende den medfødte skam og vrede til noget konstruktivt?
Trailer
Afspil video
15/1
onsdag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 20:00
16/1
torsdag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 20:00
17/1
fredag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 20:00
18/1
lørdag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 16:30
14/2
fredag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 20:00
15/2
lørdag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 16:30
17/2
mandag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 20:00
18/2
tirsdag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 20:00
19/2
onsdag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 20:00
20/2
torsdag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 20:00
21/2
fredag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 20:00
22/2
lørdag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 16:30
24/2
mandag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 20:00
25/2
tirsdag
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Lille Scene kl. 20:00
Produceret i samarbejde med Gyldendal Group Agency
Tekst
Glenn Bech
Iscenesættelse og dramatiseringen
Niels Erling
Scenografi
Lise Birch
Kostumer
Lise Birch
Lysdesign
Kasper Daugberg
Mia Willett
Lyddesign
Kristian Berg
Claus
Wow. Sikke en kraftpræstation. Selvom opbygningen måske er lidt langsom, og man lige skal finde ud af hvad der foregår, så sidder man blæst tilbage i stolen og har lyst til bare at falde tilbage i stolen efter den stående applaus. De 4 på scenen er dygtige. Det vidste vi godt. Men der er noget unikt befriende over den her rasende kulmination af afmagt og indignation som vi bliver forkælet med i den sidste halvdel af stykket. Det kan være svært at se, og “spille” hvor forelsket nogen er – men man er ikke et sekund i tvivl om hvilke følelser der kommer til udtryk i denne forestilling. Stykket i sig selv er vedkommende og alle der har følt sig trådt på, kender kun for godt de situationer vi står i. Men de 4 kraftværker som krænger sig ud her, er billetten værd alene. Jeg ville med glæde betale for at opleve dem opføre en bageopskrift. Unægtelig, uimodståelig, uundgåelig kvalitet. Så råt, så sårbart, så stærkt, og så ægte. Bravo!
Tina V. Lange
Matias keis pedersen
Bedste forestilling
Herbert Fischer
Anna Margrethe Høstgaard
Julie Edelsten
Så ubeskriveligt vigtig en forestilling! Smuk, rørende, underholdende og forargende på samme tid. Jeg forlod salen mundlam og dybt berørt. Gør jer selv en kæmpe tjeneste og se den!
Hannah
God
Mikkel
Vedkommende. Velspillet. Godt! ’nuff said.
Mette
Fantastisk oplevelse og fremragende skuespil. Stykket giver stof til eftertanke, som på samme tid sætter sig som et rørende indtryk. Skuespillerne får sat publikum i spil gennem interageren og man kommer undervejs i kontakt med frygt, skam og vrede. Bravo!
Karina
Tusinde tak! Tak for et vedkommende og intelligent stykke, tak for en scenografi, der er effektfuld uden at tage fokus fra stykkets vigtighed, tak for fantastisk skuespil. Og endeligt tak for at få min hjerne til at snurre, tankerne til at myldre og hjertet til at banke – det er et stykke, der komme til at sidde i mig længe!
Thorkild Jensen
Igen en fantastisk forestilling på Aalborg Teater, hvor 4 skuespillere leverede en rigtig flot og overbevisende præsentation i “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”. En forestilling der stillede skarpt på, om vi alle har de samme muligheder, uafhængig af om vi (vore forældre) er/var rig eller fattig, om vi bor i København eller i “de mørke Jylland”, men først og fremmest stillede forestillingen skarpt på vores tolerance – eller mangel på samme, omkring homoseksuelles rettigheder. Jeg tror vi alle fik noget at tænke over på hjemturen fra Aalborg Teater. Endelig et stort BRAVO til Karla Rosendahl, der endnu engang lod os høre sin smukke sangstemme. Sikke en stemme.
Ditte Lammers
Fantastisk – intenst og vedkommende fra start til slut
Karoline
Skide dygtige skuespillere og virkelig god historie, der bliver sat lys på. Apropos lys, så skal teknikfolkene give dem selv et kæmpe klap på skulderen, for det var virkelig et inddragende og flot sceneshow, de leverede. Samtidig var selve stykket både underholdende, sørgmodigt og opruskende på samme tid. Alle, lige fra den ultramoderne til Hr. og Fru Danmark kan være med. Dog med risiko for at blive provokeret – på den gode måde.
Forfatter Glenn Bech retter med ærlighed, afsky og humor et kraftfuldt opråb mod klassesamfundet i sit anmelderroste manifest ”Jeg anerkeder ikke længere jeres autortitet”.
Læs artikelTv2Nord var forbi prøverne på ‘Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’, til en snak med skuespillerne og instruktør Niels Erling
Se indslagetHent pressebilleder til Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet.
Find pressebillederDownload gratis undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne.
Udarbejdet af Center for Undervisningsmidler (CFU).
I forbindelse med opsætningen af Glenn Bech’s Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet skal teatret bruge tennissokker som et element i scenografien.
Læs artikelArtikel: Glen Bechs manifest “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” kan inden længe ses som teater. Aalborg Teater har stået i spidsen for tilblivelsen, og har æren af urpremieren.
Læs artikel