Figaros bryllup

Forestillinger

Hvem får første nat med bruden?
Figaros bryllup er en lystig blanding af kærlighedsforviklinger, stærke kvinder og forvirrede mænd tilsat et stænk eftertænksomhed og en enkelt lærestreg eller to.

Bliver bruden forført af greven?
Tempoet er højt og forviklingerne utallige. Figaro og Suzanne er forelskede og skal giftes, og greven har lovet at afstå fra sin ret: at få den første nat med bruden. Eller har han…? Figaro, Suzanne og grevinden vil standse grevens plan, og dette giver både morsomme og uforudsete forviklinger.

‘Figaros bryllup’ som teaterforestilling
Mange vil sikkert forbinde Figaros bryllup med Mozarts mest berømte opera. Figaros bryllup er oprindeligt skrevet som et skuespil, hvilket også er det vi præsenterer. Det bliver en flot visuel opsætning med overdådige kostumer og storslået scenografi.

  • Billetpriser

    150 - 290 kr.

  • Unge u. 25 år el. studerende

    80 - 160 kr.

  • Varighed

    2 timer og 20 minutter (inkl. pause)

  • Premiere

    3. maj 2019

  • Scene

    Store Scene

  • Genre

    Komedie af Pierre Beaumarchais

Scenekanten
Nordjyske
Ungt teaterblod
Kulturkongen.dk
XQ28.dk
Figaros bryllup på Aalborg Teater er en fantastisk flot opsætning i alle henseende, fra scenografi, musik, kostumer til skuespilpræstationer. Uden tvivl en opsætning jeg vil huske.
Aalborg Teaters Figaro er en berigende og skøn fornyelse af en af teaterhistoriens skelsættende frembringelser. Fra start til slut morsom og underholdende.
Jeg lover, at du får en komedie, der gør det som komedier er bedst til. Nemlig at give en god portion livsglæde og intens træning af lattermusklerne tilsat en vis portion klogskab. Jeg vil blive overrasket, hvis du ikke kommer i godt humør, og får lidt perspektiv på vores hektiske og til tider selvhøjtidelige hverdag. Denne opsætning er meget velegnet til et ungt publikum.
Det er utroligt velspillet og en solid god præstation af samtlige skuespillere.
Alt i alt en velspillet opførelse af en gammel men stadig fuldgyldigt underholdende og relevant forviklingskomedie med bid.

Publikum mener

Birgit Sloth Jensen

De er dygtige

17. June 2019

Kirsten Meincke

16. June 2019

Betty Rode

En flot forestilling - gode skuespillere. Scenografien var imponerende - spændende- utraditionelt FLOT

16. June 2019

Betina Bækman

Festlig og farverig oplevelse med et top profesionelt skuespiller team

16. June 2019

Ole Sørensen

Svært at finde komikken i komedien. En langtrukken Forestilling. Endnu engang en skuffelse.

16. June 2019

Kirsten Andersen

Festlig musik og flot skuespil præsentation.

15. June 2019

Helle Villadsen.

Fint skuespil men for lidt handling.

15. June 2019

Jens Peter Baade Lassen

Flot teater

15. June 2019

Claus Rysgaard

Kanon oplevelse

15. June 2019

Birgitte Pedersen

Nej det var ikke lige os

15. June 2019

Anette Løkken Sørensen

15. June 2019

John

Fremragende.

14. June 2019

Dorte

Vi morede os og havde en sjov aften. Dejligt at blive underholdt så man glemmer tiden.

14. June 2019

Marianne

Dejlig oplevelse

14. June 2019

Hans Kristen Dissing

Festlig, folkelig og fornøjelig!

14. June 2019

Karin Aastrup Holmer-Jensen

14. June 2019

Merete og Jan Ottosen

Super sjov, godt underholdt hele aftenen.

14. June 2019

Lene

Så sjov og underholdende med masser af datidens indtriger fremført med et fint ironisk tvist og krydret med skøn skøn nutidig musik.

13. June 2019

Tenna Munch

Flot og fyrigt stykke med karismatiske skuespillere

13. June 2019

Lis Poulsen

Fin forestilling - godt ensemblespil - men 2. del alt for lang - alt for lang morale - den kunne vi godt selv tænke os til. Suzanne var vidunderlig.

13. June 2019

Vibeke Pedersen

Fantastisk forestilling med dygtige skuespillere og imponerende kulisser.

13. June 2019

Kirsten og Erik Ventzen

Stykket var veloplagt, en sjov scenografi og pæne prestationer, forsøget på at gøre det gamle stykke aktuelt lykkedes fint, men det kneb nogle gange med at høre Figaros tale. Som i operaen var den sidste halve time lidt for langtrukken.

13. June 2019

MogC

Godt skuespil, flotte kostumer og god musik, men historien var ikke så interessant...

8. June 2019

Kaj Spanggaard Pedersen

Flot opsat forestilling - gode skuespillere - men når man sad på 14 række, kneb det lidt med at høre alle replikkerne. Stolene er meget dårlige - hvis man er 190 cm høj, sidder man som i en skruestik - det bør ændres snarest.

8. June 2019

Vh Anette Roost

8. June 2019

Dorthe

Vanvittig morsom, spændende scenografi og vi fik et godt grin.

8. June 2019

Susanne

utrolig velspillet og dynamisk, og sikke kostumer.

6. June 2019

preben jensen

Det var en noget blandet oplevelse forvirringen var næsten total og det blev ikke bedre af at et par af skuespillerne talte så man ikke kunne høre hvad der blev sagt. Vi sad på tiende række. Jeg skriver dette her på vegne det selskab jeg var en del af ( 7 personer )

6. June 2019

Aase Kallehave

Skøn forestilling

5. June 2019

Torben Rothe Lassen

Festlig. Klare karakterer. Velfungerende enkel scenografi. Ganske velspillet.

5. June 2019

Birgitte Sørensen

Fantastisk forestilling og vi grinte en del.

4. June 2019

Inge Østergaard

4. June 2019

Joan Sørensen

Rigtig sjov opsætning med en fantastisk scene. Flot effekt. Anderledes udgave af Figaros Bryllup, der har tråde frem til i dag. Skøn forestilling, der kan anbefales.

2. June 2019

Inger Frank

Forestillingen er flot sat op ,skuespillerne er dygtige,men men vi gik derfra med en lidt skuffet,flad fornemmelse,da der er så mange intriger,at det er vanskeligt at finde ud af .En del af replikkerne gik vi glip da, da min veninde og jeg havde svært ved at opfatte det sagte.Til undskyldning kan vor alderdom være årsagen - 80 og 83 år .Inger Frank

2. June 2019

L

Flot

2. June 2019

Ole Stendal

Det var nok det dårligste vi har set i lang tid. Der var også kun halvt fyldt fredag aften, den bedste teateraften i ugen. Skuespillerne "japper" teksterne af sig, flere tale utydeligt !! Meget dårlig oplevelse !!! Havde ellers glædet os hele ugen. Vi 2 vennepar så også Figaros bryllup i 1984 på Aalb. teater m. Kurt Ravn, Marianne mortensen, henning Jensen m. flere. Det var teater !! Kom dog med noget vi kan more os lidt over. det har der været meget langt imellem, især de sidste par år. Mvh. Ole Stendal, abbonoment siden 1977 !!

1. June 2019

G og J Bahlke

Det kneb med at høre, hvad der blev sagt. Musikken forekom meget støjende. Mange har tænkt på Mozart. Ku, man ikke ha, brugt/tilpasset nogen musik fra Mozarts opera.

1. June 2019

Marianne

En helt igennem fantastisk forestilling, som forstod at udnytte alt hvad den havde - alvorlig når den skulle være alvorlig, og sjov når den skulle være sjov. Skuespillernes timing af replikker kunne ikke være bedre. Scenografi, lys og lyd gik op i en højere enhed. Utroligt flotte kostumer. De moderne islæt af musik o.lign. var nøje udvalgte og klædte kun den klassiske forestilling. Det allerbedste var dog, at man kunne mærke samtlige skuespilleres entusiasme og engagement langt, langt ud over scenekanten! Hver eneste rolle var så levende, sprudlende og ÆGTE at man ikke et øjeblik var i tvivl om, at Beaumarchais har en plads her i 2019 <3

1. June 2019

Peter Erlendsson

Tide fløj afsted og god underholdning

1. June 2019

Stine

Visuel, nutidig – med elementer fra en vaskeægte klassisker. Et absolut must-see.

1. June 2019

Jannie Olesen

Overraskende god forestilling. Sjov og flot.

1. June 2019

Lisbeth

En dejlig aften i selskab med dygtige skuespillere. Absolut seværdig.

31. May 2019

Vibeke Hahnemann

Kreativt og flot scenografi. Kan slet ikke forstå den ledsagende musik, som i mine ører var rædselsfuld.

31. May 2019

Svend Erik Madsen

Skuespillerne jappede replikkerne igennem, så det blev utydeligt og det ,morsomme forsvandt, især Figaro. Flotte fysiske præstationer. Flot scenografi. Hvad kuglen med lys skulle forestille, gik ikke op for mig.

31. May 2019

Inge Jensen

Fin forestilling

31. May 2019

Lars Pilegaard Hansen

Rigtig sjov forestilling med masser af finurlige intriger. God underholdning. Det hele også set i relation til Mozarts opera.

31. May 2019

Mariann Ellekilde

Jeg gik glad derfra. God præstation af skuespillerne og flotte kustumer, og en anderledes opsætning. Meget spændende scenografi

31. May 2019

Ib Larsen

Figaros bryllup i aftes den 30. maj indfriede i allerhøjeste grad mine store forventninger til stykket. Forestillingens fine flow/rytme rev en med i den livlige handling. Vældig scenografi var en kraftfuld ramme for skuespillernes overbevisende præstationer. Et dristigt valg af musikken forstærkede magien. Kostumerne var imponerende - løftede det samlede indtryk af denne fornøjelige - og tankevækkende komedie. Til lykke til teatret med en uforglemmelig oplevelse.

31. May 2019

Mogens Yde

Rigtig veloplagt Forestilling!

30. May 2019

Anette

Skuespillerne var gode, men jeg hadede kulisserne.

30. May 2019

Anne-Marie

Fin og morsom, letbenet forestilling med gode skuespil-præstationer.

30. May 2019

Agnete Hansen

Et kendt stykke. Dygtige skuespillere. Ikke altid så høj i stemmen. Nogen kunne måske ha’ svært ved at høre.

30. May 2019

Julie Edelsten

Hæsblæsende forestilling med fart over feltet fra start til slut. Kostumerne og scenografien var fantastisk, og alle karaktererne var som skabt til skuespillerne. Jeg kunne virkelig også godt lide at karaktererne havde deres egne soundtracks. For Guds skyld, tag ind og se den! I kommer ikke til at fortryde det!

30. May 2019

Loa

Fantastisk Forestilling - sjov, spændende og med et twist, som jeg ikke havde set komme. Ser den gerne igen.

29. May 2019

Asger

Skæg og underholdende opsætning af kendt værk

29. May 2019

Kaja Jerup Andersen

29. May 2019

P.E.Sørensen

En god oplevelse i et gammelt teater

28. May 2019

erik nielsen

Første akt var lidt træg - og megen tale.

28. May 2019

Laura

Super komisk og flot genfortælling af en gammel komedie! Imponerende flot skuespil i kreativ scenografi.

6. May 2019

Lisbeth Bejlegaard Wulff

Sjovt og underholdende stykke

6. May 2019

Jette Engelbreth

Flot, flot forestilling - med som altid en fantastisk scenografi. Min veninde med baggrund i operaverdenen var begejstret for tekstnærheden, som I så fint havde bevaret.

6. May 2019

Mogens Jørgensen

forrygende forestilling, selvom man tænker sit da forestillingen starter med man hører Leonard Cohen musik, men så er man i gang, og man bliver siddende helt fremme på stolen, fantastiske kostumer, morsom og underholdende hele vejen igennem.

6. May 2019

Claus

Flot fremstilling med engagerede og energiske skuespillere

6. May 2019

Mette.

Fantastisk

6. May 2019

Margit Christoffersen

Dejlig forestilling skønne skuespillere med liv og livs glæde, i alt hvad de lavede, De kunne lide deres kunst Vi sad række 4 fantastisk forestilling Ha en rigtig god fremtid Vi spiste i teatercafeen, masser af mad dejlig, god stemning god betjening Kærligst Steen og Margit Bornholm

6. May 2019

Preben Thinggaard Larsen

Gode skuespiller, og godt iscenesat..., dog lidt for langtrukkent med enkeltmands taler/fortæller

5. May 2019

Ellen og Poul-Erik Vinkler

Superfestlig forviklingskomedie, med meget højt skuespilniveau. .

5. May 2019

Inger Thisted Nielsen

sjov, flotte dragter , super præstation af skuespillerne, spændene scenografi. en dejlig oplevelse.

5. May 2019

Elisabeth, Spar Nord Fonden

Mesterligt intrigespil - med fantastiske figurer og finurlige og smukke kostumer. Scenografien var da overraskende godt tænkt - hvor får Aleksandr Orlov det fra? Helt igennem en herlig, særlig og dejlig oplevelse :-) STOR tak for den. Vil også gerne rose Jens Christian Lauenstein Leds causeri i programmet om HERREMANDSRETTEN - fra Figaros Bryllup til hvidvask og gule veste.

5. May 2019

Annie Larsen

Rigtig god forestilling. Genial senografi og virkelig fint med nutidigt musik. Flotte skuespilspræstationer

5. May 2019

Vivian

Virkelig velspillet. En stor fornøjelse at opleve.

5. May 2019

Deg@ hotmail.dk

Underholdende velspillet Dog lidt for meget og højt” who let the dogs out”

5. May 2019

tove

god underholdning, smart kulise

5. May 2019

Marian Hartmann Jensen

Super Forestilling , flotte kostumer

5. May 2019

Jens Nielsen

Superflot, især hele scenografien der er sjov og festlig!

4. May 2019

Ole Fritz Pedersen

Fantastisk oplevelse i enhver henseende

4. May 2019

Elsebeth Austin

Flot opsætning, men tynd historie. Måske er det ikke tilfældigt, at Mozarts opera er den version, som vi kender - og sådan bør det nok forblive. Teaterversionen er barn af sin tid uden væsentligt budskab i dag - trods forsøg på at få vores tids politiske korrekte budskaber ind.

4. May 2019

Torben Nørgaard

Det var en Forestilling med et dejligt grin. Et par steder er der lidt for meget oplysningstid. Men en dejlig Forestilling og et besøg værd

4. May 2019

Charlotte Nyby

4. May 2019

Lone M Larsen

Var til forpremiere torsdag aften på en meget flot opsat Forestilling - med specielle, sorte, kulisser, der virkelig ydede de gode skuespillere og deres flotte, farvestrålende kostumer, stor ære! Sjov, veloplagt og velopført skuespil - kan varmt anbefales !

3. May 2019

Kom med bag scenen

Vores fotograf var med på sidelinjen, da skuespillerne skulle prøve de fantastiske kostumer til Figaros bryllup en uge før premieren. Se billederne i galleriet nedenfor.

En teateroplevelse ud over det sædvanlige

Alle sejl sat for en helt ekstraordinær teateroplevelse, når Figaros bryllup opføres som komedie på Aalborg Teater. Modet til at kaste sig ud i nye udfordringer sætter sit præg på både en betagende scenografi og overdådige kostumer, der kan tage pusten fra enhver.

Vi kender den måske allerbedst som Mozarts version af en opera, men Figaros bryllup er oprindeligt skrevet i 1778 af den franske dramatiker Pierre Beaumarchais som et skuespil, en komedie faktisk. Og som sådan er den også sat op på Aalborg Teater, hvor en god del af den 80 mand store medarbejderstab i ugerne op til premieren er dybt involveret i arbejdet med forestillingen.

Mens stykkets 12 medvirkende skuespillere har travlt med at øve, er der stor aktivitet på alle etager i teaterhuset i Jernbanegade. I skræddersalen arbejdes der på højtryk med de imposante kostumer ud fra Irina Cherednikovas skitser, som mest af alt ligner overdådige, farvestrålende påklædningsdukker.

Elsebeth Tanghøje, der er leder af kostumeafdelingen, er sammen med de tre andre skræddere og en elev kommet på hårdt arbejde. Én ting er at leve op til kostumedesignerens ideer og ønsker, og finde frem til de helt rigtige materialer, en anden er, at kostumerne også skal fremstå historisk korrekte. Det bliver de i kraft af stor idérigdom på skræddersalen og Elsebeths indgående kendskab til tidsperiodens kulturelle strømninger og den aktuelle mode.

Også i værkstedet på anden etage er der travlhed. Her skal de spektakulære installationer, der er en del af scenografien, bygges op, og for det står teaterets egne håndværkere: Tømrere, snedkere, smede og malere.

“Scenegulvet bliver helt sort og spejlblankt. Også baggrunden er sort, og på scenen får vi installeret to tre meter høje halvcirkler, der skal beklædes med sorte blade, som en form for hæk. Derudover skal vi have placeret tre kegleformede figurer, der også bliver sorte, og en kugle med en diameter på halvanden meter, der skal kunne trilles rundt på scenen”, forklarer produktionsleder Torben Omann Sørensen.

De tre kegler og kuglen er bygget af aluminium, mens de to halvcirkler er bygget op over et sortmalet træ-skelet. Meningen er, at lyset skal kunne skinne igennem dem, når bladene er beklædt med krom og sølv, så det glitrer og glimter i alt det sorte.

På den mørke baggrund kommer de farverige kostumer til at fremstå endnu mere spektakulære i al deres overdådighed. Også en stol med tilhørende skamler i pangfarver er ved at blive bygget op af teatrets egen snedker.

Scenograf på forestillingen er russiske Aleksandr Orlov, der i øvrigt er gift med kostumedesigneren Irina. Det er blevet til flere møder med det russiske ægtepar, hvoraf kun Irina taler engelsk, så det har krævet tolkebistand.

“Det er altid en udfordring at formidle tankerne fra scenograf og designer til noget, der også er realiserbart i forhold til både budget og hvad der rent fysisk er muligt”, siger Torben Omann Sørensen.

Meget ofte lykkes teatrets erfarne medarbejdere dog med selv de opgaver, der kan synes mest umulige. Det hjælper at have været mange år i en branche, hvor uforudsigeligheden kræver både stor kreativitet og sikre, håndværksmæssige kompetencer.

“Men vi er også gode til at hjælpe hinanden og byde ind med forslag til løsninger, når det kniber”, siger Torben Omann Sørensen, der som produktionsleder står for alt det, der for publikum umiddelbart er usynligt: Opbygningen af scenografien, kontakten til underleverandører og koordineringen med teatrets egne håndværkere, der også tæller teatermagere, sceneteknikere, lyd- og lysdesignere og en frisør.

Det er også Torben, de øvrige medarbejdere kan ringe til, når en kran lækker olie eller noget sceneudstyr ikke fungerer. De færreste blandt publikum tænker nok over, at der over den 13,5 meter brede scene hænger hele 26 snoretræk, ligesom der opereres med flere huller i scenegulvet og mange kulisser, der skal kunne skubbes eller køre frem og tilbage.

For at alt skal fungere, kræver det stor fleksibilitet og en altid åben telefon, men for Torben er det ikke noget problem, for i lighed med mange af hans kolleger betragter han ikke kun sit arbejde på Aalborg Teater som et job – det er en livsstil.

Publikum kan glæde sig til en bjergtagende forestilling, hvor samtlige involverede på Aalborg Teater har sørget for, at der i den grad er skruet op for alle teatrets virkemidler.

Start oplevelsen i Teatercaféen

Gør din teateraften endnu bedre, og start med en kulinarisk optakt i vores hyggelige café. Du kan i ro og mag hygge dig med familie, venner og god mad, og du skal ikke lede efter en parkeringsplads lige op til teatertid. Serveringen er naturligvis tilpasset forestillingens start.

 

Medvirkende

Herremandsretten

Programartikel til Figaros bryllup

Herremandsretten
Af Jens Christian Lauenstein Led

”Figaros Bryllup” var i første omgang ikke en opera af Mozart, men den midterste komedie i en trilogi om en snu tjener ved navn Figaro. Trilogien er skrevet af den kontroversielle, franske digter Pierre Beaumarchais, og trilogiens første komedie, ”Barberen i Sevilla” blev også til en opera, men af Rossini. Figuren Figaro er fra Beaumarchais’ side tegnet med stærke selvbiografiske træk, idet forfatteren også selv stod adlen og magten nær. Forfatter og figur var begge snu tjenere, der levede livet farligt.

I ”Barberen fra Sevilla” møder vi Greven. Han er forelsket i den unge og adelige Rosine fra Sevilla, men hun skal, mod sin vilje, giftes med den væsentligt ældre Dr. Bartholo. For at være sikker på, at Rosine ikke blot skal forelske sig i grevens titel og penge, forklæder han sig som en fattig student. Bartholo forpurrer dog Grevens planer, men så støder han på sin tidligere tjener, Figaro, der i mellemtiden er blevet barber i byen. Med Figaros hjælp får Greven med list vundet Rosines gunst og de gifter sig. ”Figaros Bryllup” begynder tre år senere, hvor Greven allerede er blevet træt af Rosine, for i stedet at kaste sit begærlige blik på hendes unge kammerjomfru, Suzanne. Hun er dog egentlig forlovet med Figaro, og nu er spørgsmålet så, om Greven virkelig som lovet kan afstå fra at gøre brug af herremandsretten. En gammel ret, der tillader enhver adelig at få den første nat med den nye brud, når en af hans folk gifter sig.

De to første komedier i trilogien var i deres samtid, 1775 hhv. 1778, populære, men også farlige. Lederen af den franske revolution, George Danton bemærkede endda, at adlen blev likvideret allerede med Beaumarchais’ Figaro-komedier, og Mozart blev mødt med modstand ved hoffet i Wien, da det kom dem for øre, at han ville sætte musik til denne ”franske komedie”. Det sprængfarlige potentiale ligger i, at disse komedier afdækker, at den mandlige del af adlen har skaffet sig en række privilegier, herunder retten til et promiskuøst liv, dvs. retten til at udleve sin liderlighed uhæmmet og om nødvendigt under tvang. Og det at udstille det forhold førte dengang til både komedieforbud og senere guillotineringer.

Når en adel, en overklasse, en elite har skaffet sig en overmåde stor andel af alle værdier, så begynder den at hæve sig over den lov, der gælder for alle andre. Og for at legitimere det, må den etablere et narrativ om, at disse særrettigheder er til alles bedste i det store spil. Hvis en almindelig borger voldtager en anden mands brud på bryllupsnatten, så er han en forbryder, der skal sættes fast. Hvis en privilegeret gør det samme, så udfører han blot sin pligt, og det er til alles bedste. Logikken genfindes for tiden tydeligt i det finansielle begær. Når en borger anvender sort arbejde, snyder i skat mv., så straffer loven. Hvis altså borgeren bliver taget. Når de store banker sætter beløb så store som hele nationers bruttonationalprodukt over styr, når de via lobbyvirksomhed får fjernet de love og reguleringer, der skulle tæmme deres begær, og når de ovenikøbet bryder loven og svindler, hvorved hele samfunds finanser truer med at styrte i grus, hvad sker der så? Jo, så kommer denne verdens største statsmænd og betaler regningen med skatteydernes penge, og bankene reddes fordi de er ”too big to fail”. Og så kan bankerne fortsætte mere eller mindre som hidtil, selv om man pro forma har fjernet deres ”herremandsret” ved tilsyneladende at genindføre nogle reguleringer med brask og bram, som hurtig lige så stille bliver fjernet igen.

Og mon ikke det er en slags ”herremandsret” som igen får franskmændene i gaderne i gule veste på? At de undtagelser fra loven som gennem årtier nu er afdækket i Elf-skandalen og andre tilsvarende sager, peger på alvorlige korruptionsforhold helt til tops i det franske samfund – både finansielt og politisk. Synderne slipper af sted med det, mens større og større dele af middelklassen har en tom konto senest den 20. i måneden. Og må derfor lukke hullerne med dyre kviklån, sort arbejde mv., indtil loven straffer dem hårdt og hænger dem ud som dårlige betalere. Den form for ulighed for loven underminerer tillid og sammenhængskraften i samfundet, og så skrives og spilles kommedier som ”Figaros bryllup”.

Holdet bag

Forfatter
Pierre Beaumarchais

Oversætter
Jesper Kjær

Instruktør
Hans Henriksen

Scenograf
Aleksandr Orlov

Kostumer
Irina Cherednikova

Koreograf
Kasper Ravnhøj

Lysdesigner
Stanislav Svistunovich

Lyddesigner
Kristian Berg

Vil du vide mere?