16:29

Forestillinger

DOKU-FIKTION OM NEO-EUROPA

10. maj 2016 kl. 16:29 live-streamer Océane sit selvmord, da hun hopper ud foran et tog – mere end 1000 mennesker følger med på de sociale medier. Océane havde meget på hjerte, men ingen lyttede da hun levede – hun blev hånet, seksualiseret og talt ned til. En ung kvinde på jagt efter noget autentisk i en fake verden.

Live-transmissionen slutter da en ambulancefører tager telefonen op og trykker på sluk – Océane er død.

Océanes selvmord og den groteske måde, hvorpå koret af følgere reagerer på selvmordet, er et stærkt og nuanceret billede på en moderne generations identitetskrise, hvor dødsdriften lever side om side med den samme generations traditionelle drøm om familieliv. Hvor man på de sociale medier både er ensom og samtidig i kontakt med hele verden.

Lyddesign skabt af multinationalt hiphop-kollektiv 
Lyd- og videosiden i 16:29 skabes af det multinationale hiphop-kollektiv Capital Fluxus som kommer af og fra det, de selv kalder ’Neo neo Europe’. Tilsammen rummer gruppen hele fem nationer og de rapper på fransk, engelsk og dansk. Med de mange nationaliteter synes de at repræsentere en autentisk refleksion af det nye Europa.

Monologen 16:29 om Océanes selvmord portrætterer en ung generation i Paris forstæder, hvor den franske romantiske landidyl crasher med betonbyggerier. Hvor dødsdriften i en ungdomgeneration, der har fået nok, lever side om side med samme generations traditionelle drøm om familieliv. Hvor man på de sociale medier både er så fandens ensom og samtidig i kontakt med hele verden.

  • Billetpriser

    130 kr.

  • Unge u. 25 år el. studerende

    80 kr.

  • Premiere

    11. maj 2019

  • Sidste spilledag

    18. maj 2019

  • Scene

    Mindste Scene

  • Genre

    Doku-fiktion / monolog

Spilledage

Holdet bag

Gæstespil fra Teater Momentum

Dramatiker og instruktør
Anna Malzer 

Lyd- og visual design
Capital Fluxus 

Lysdesign
Christian Vest Berntsen 

Medvirkende
Amira Jasmina Jensen

Forestillingen er støttet af Lademanns Fond, Knud Højgaards fond, Møllerens Fond, WH Fonden, Bikubenfonden, Odense Kommune, Kulturministeriet, Statens Kunstfond og Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

Vil du vide mere?

Køb billet til 16:29

Køb billet