Tilbage til nyheder

Den Store Bergman-pakke

11. oktober 2018

Den Store Bergman-pakke – En lørdag i Bergmans tegn 
Kl. 13 – ca. 17.30 Film, kaffe/kage og teater
Pris: 275 kr.
Arrangementet er overstået

Lørdag den 24. november 2018
hylder Aalborg Teater og Biffen Art Cinema den store svenske kunstner. Denne dag står helt og holdent i Bergmans tegn. Dagen starter i Biffen med dokumentarfilmen Bergman: Et år – et liv, derefter vil der være traktement i Aalborg Teaters Teatercafé og dagen sluttes af med forestillingen Persona på Aalborg Teaters Lille Scene. Aalborg Teater markerer 100-året for den svenske filmskaber og manuskriptforfatter Ingmar Bergman med en række Bergman-arrangementer.

Program for lørdag den 24. november:
Kl. 13.00: Dokumentarfilmen ‘Bergman – Et år, et liv i Biffen Nordkraft
(Kl. 15-15.15): Gå, cykle eller køretur til Aalborg Teater – der 15 minutter i gå-afstand.
Kl. 15.15-16: Kaffe og kage i Teatercaféen, Aalborg Teater
Kl 16.00: ‘Persona‘ på Lille Scene, Aalborg Teater

Dokumentarfilmen BERGMAN – ET ÅR, ET LIV tager sit udgangspunkt i 1957, hvor Ingmar Bergman fik sit store gennembrud. 1957 var året, hvor Bergman var allermest produktiv – han lavede to spillefilm, havde premiere på ”Det syvende sejl” og ”Ved vejs ende”, stod bag fire teateropsætninger, en TV film, havde seks børn og fire forhold, og der sker samtidig en masse andre vigtige ting i hans liv.

Teaterstykket PERSONA tager udgangspunkt i Bergmans klassiske psykologiske thriller af samme navn. En kendt skuespillerinde, Elisabet Vogler, er af uvisse årsager holdt op med at tale. Hun siger slet ingenting. Hun bliver i denne foruroligende tilstand passet af en ung sygeplejerske, der forsøger at tale sig ind i sin patients problem. De to opholder sig isoleret i en hytte, og snart begynder det at blive vanskeligt for den talende at skelne mellem sig selv og patienten. Og hvad er det, tavsheden fortæller?

Flere nyheder