Tilbage til nyheder Nyheder
16. december 2016

Aalborg Teater søger tøjdyr

I forestillingen Gummi T skal vi bruge en masse tøjdyr/bamser. Så ligger du inde med slidte bamser, der trænger til nyt liv, så vil Aalborg Teater rigtig gerne have dem.

Man kan aflevere sine tøjdyr på Aalborg Teater frem til og med den 23. december og igen fra 2. – 10. januar 2017 i teatrets Billetservice. Husk at skrive navn og kontaktoplysninger på posen med tøjdyr, så trækker Aalborg Teater lod om en familiebillet (4 billetter) til forestillingen blandt alle de indkomne bamser.

Når forestillingen er færdig med at spille 1. april 2017, vil alle tøjdyr blive afleveret til Mødrehjælpen i Aalborg, som kan give dem videre til børn, der mangler et dejligt tøjdyr.

Tilbage til nyheder Nyheder
6. december 2016

3 millioner til forundersøgelse

Aalborg Teater har modtaget endeligt tilsagn om støtte til forundersøgelsen af projektet ”Aalborg Ny Teater” med i alt 3 mio kr. Aalborg Kommune yder 1 ½ mio. kr. Spar Nord Fonden 1 mio. kr. og Realdania 500.000 kr.

Om begrundelsen for støtten til projektet udtaler Direktør for Spar Nord Fonden, Steffen Nørgaard:
Aalborg Teater har gennem de seneste år lavet teater på et meget højt plan, hvilket også har givet teatret en del priser, men når man kender lidt til forholdene opførelserne er sket under er det endnu mere prisværdigt. Spar Nord Fonden vil derfor gerne være med til at undersøge, hvorvidt der kan opføres et nyt Aalborg Teater, hvor produktionsfaciliteterne er helt i top og moderne og gerne medvirkende til en fortsættelse af de gode præstationer og den hyggelige atmosfære, der i dag kendetegner teatret.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen udtaler:
Aalborg Teater er et flagskib i det nordjyske kulturlandskab og har gennem flere år leveret scenekunst af høj karat, og medvirket til at sætte Nordjylland på det kulturelle landkort. Et nyt Aalborg Teater vil kunne booste såvel teatret, som byen yderligere, som den kultur- og vidensby, som Aalborg gennem de seneste år er blevet kendt som.

Forundersøgelsen skal danne et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for Aalborg Ny Teaters videre realisering, danne grundlag for udarbejdelse af et egentligt konkurrenceprogram samt udgøre et professionelt materiale for projektets fundraising.

Aalborg Teater har gennem flere år ønsket at skabe et nyt teaterhus. Det primære mål med Aalborg Ny Teater er at opføre og realisere drømmen om et tidsvarende teaterhus, hvor mulighederne for at udfolde, udvikle og præsentere den scenekunst som teatret for nuværende er så kendt for, både indenfor og udenfor landsdelens grænser, kan blive endnu bedre. At skabe et teaterhus, som er en markant medspiller i det danske kulturlandskab og blandt landsdelsscenerne, og som er et teaterhus, der kan markere sig såvel nationalt som internationalt. Derudover vil Aalborg Ny Teater, med optimale produktions- og publikumsmæssige forhold, kunne blive det naturlige omdrejningspunkt og hovedkraft for hele det nordjyske kultur og teaterliv, og derudover også tiltrække teaterkompagnier af international karat til at spille i Danmark.

For det andet vil Aalborg Ny Teater i særdeleshed medvirke til at understøtte den udvikling, der gennem de senere år er sket i Aalborg, hvor byen har udviklet sig fra en industriby til en kulturby af markant regionalt format med blandt andet Musikkens Hus og Kunsten blandt kulturaktørerne. Et tidsvarende Aalborg Ny Teater vil klart kunne medvirke til at cementere dette kulturelle brand og ikke mindst medvirke til at videreudvikle dette, således at Aalborg og landsdelen også vil kunne markere sig på det kulturelle landkort såvel nationalt som internationalt i fremtiden.

For det tredje ser Aalborg Ny Teater sig selv som en naturlig del af kulturvisionen for Spritfabrikken, Cloud City, i samarbejde med de øvrige aktører der har udvist interesse for dette projekt.
I dette nye kulturcenter vil Aalborg Ny Teater kunne udnytte de synergier, der skabes i et sådant kulturkraftcenter, hvilket vil være til glæde og gavn for både de publikummer der besøger Aalborg Ny Teater, Cloud City og for byen og landsdelen.

Alt i alt vil en realisering af projektet ”Aalborg Ny Teater” være af afgørende betydning ikke blot for landsdelescenen Aalborg Teater, som regionens største kulturproducent, men også være af væsentlig betydning for byens videreudvikling som videns- og kulturby. Samtidig vil et blomstrende, frodigt og aktivt kulturliv i landsdelen være medvirkende til at fastholde og tiltrække arbejdskraft til landsdelen.

Tilbage til nyheder Nyheder
5. december 2016

Audition til Hair

Til Aalborg Teaters opsætning af musicalen Hair, som har premiere 6. maj 2017 på Store Scene, søges en mand af afrikansk oprindelse til at medvirke i forestillingen.

Der afholdes audition på Aalborg Teater tirsdag d. 10. januar 2017.

Har man lyst til at gå til audition bedes man forberede en sang i pop/rock-genren. Derudover skal der forberedes en lille tekst, og ligesom, de der går til audition vil blive bedt om at improvisere noget dans/bevægelse.

Prøverne på Hair starter mandag d. 13. marts 2017 og der er premiere 6. maj 2017. Forestillingen spiller frem til d. 15. juni 2017.

Forestillingen iscenesættes af Victor Kramer, og på rollelisten er blandt andre Kasper Dalsgaard, Merete Mærkedahl, Niels Anders Manley, Nanna Skaarup Voss og Jacob Moth-Poulsen.

Tilmelding til audition kan ske til forestillingsleder Pernille Elvej på email: pem@aalborg-teater.dk

Tilbage til nyheder Nyheder
17. november 2016

Samarbejde med studerende på Aalborg Universitet

Out of Sight
Mindste Scene
Varighed: 1½ – 2 timer (uden pause)
OBS: Foregår på engelsk
Gratis adgang
Hent fribilletter her

Fra 30. november – 3. december kan du opleve den intermedielle performance / installation Out of Sight på Mindste Scene. Projektet lavet af studerende fra Art & Technology på Aalborg Universitet. Det handler om Marco Polos hjemrejse fra hans mange eventyr. Glæd dig til en teknologisk totaloplevelse med projektioner, kameraer, lys, lyd osv.

Tilbage til nyheder Nyheder
2. november 2016

Artist Talk: Michel Houellebecq

Kom og deltag i snakken og debatten om Europas fremtid, når Aalborg Bibliotekerne og Aalborg Teater inviterer til Artist Talk om Underkastelse.

Her vil Bibliotekets læseklubredaktør og cand. mag. Jørgen D. Nørgaard tage en uformel snak med teaterdirektør Hans Henriksen og teatrets dramaturg Kjersti Hustvedt:

– Om hvordan Aalborg Teater har fortolket og dramatiseret Houellebecqs bog
– Om hvad det vil sige at underkaste sig nogen eller noget
– Om hvilke politiske og religiøse spørgsmål forestillingen og bogen rejser?

Kom endelig også hvis du bare er nysgerrig på forfatteren og stykket – og ikke mindst hvis du har en mening om Europas fremtid.

Artist talk: Michel Houellebecq
Tirsdag  15. november 2016
Kl. 17:00 – 18:00
Hovedbiblioteket i Aalborg, Glashjørnet
Gratis – Tilmelding er nødvendig

Tilmeld dig her

Tilbage til nyheder Nyheder
12. oktober 2016

Improteater på Lille Scene

3. Stop fra Gug
Torsdag 8. december kl. 22.00 (når Underkastelse er slut)
Lille Scene
Billetpris: 60 kr.
Køb billetter

Teatrets ustyrlige improgruppe 3. Stop fra Gug vender tilbage til Lille Scene i december. Og de har selvfølgelig deres velspillende band med.

Som altid kan du forvente mavekrampefremkaldende impro-teater! Du giver stikordene, og Gug’erne er hysterisk morsomme på kommando.

Alt er improviseret, intet er aftalt!

Tilbage til nyheder Nyheder
4. oktober 2016

Gratis koncert på Mindste Scene

Koncert med Schwarze Fiktion
Torsdag 13. oktober kl. 20
Mindste Scene, gratis entré
Hent fribilletter her


Musikalsk helhedsoplevelse

Det elektroniske beat-univers Schwarze Fiktion består af Bo Skjelmose og Søren Raaschou.

Schwarze Fiktions univers er en sammensmeltning af kantede elektroniske lydlandskaber og storladende støjrock-guitarer med en vokal, der spænder fra dyb bas til høj falset.

Bandet arbejder med rum, lyd og visuals, så deres koncerter giver publikum en helhedsoplevelse.