Interview: Thomas Markmann

Dramatiker Thomas Markmann fortæller her om, hvad der har inspireret ham
”Udgangspunktet for ”Drengen der ville være vægtløs” er på mange måder min egen historie. Jeg er vokset op i en lille-bitte provinsby ude på landet og med nogle gamle forældre, så jeg var som barn meget overladt til mig selv. Og så indgår man jo i sådan en landsbys små fællesskaber, så godt man nu kan, men det er en meget lille og trang verden, hvor der ikke findes ret mange muligheder.

Men jeg drømte om at blive astronom. Det syntes alle andre vist var ret aparte, men jeg var sikker. Når jeg kørte hjem fra fodbold om aftenen, kunne jeg standse og se op på himlen og få øje på Venus. Så var det som om himlen blev rumlig og mine fødder lettede fra jorden. Jeg vidste godt, at det bare var en drøm, et helle, mit eget private sted, hvor jeg kunne sige ”tænk nu hvis jeg en dag blev noget helt, helt andet”.

Jeg tror, man i udkantsområder kan have brug for den type drømme, fordi man har brug for at kunne tænke, at der findes noget helt andet. Det endte så ikke med at jeg blev astronom, men jeg kom dog væk fra udkanten, da jeg trak frinummer på sessionen, men straks meldte mig frivilligt til livgarden.

Så i løbet af kort tid var jeg pludselig midt i København og i gang med et helt nyt liv med helt nye mulig heder. Det var en form for flugt, men det var den chance, der bød sig, og jeg vidste, at jeg var nødt til at tage den.”