ROmantik og stjernestøv
Sidste sæson gæstede Folketeatret os med ‘Komedien, hvor alt går galt’, og i foråret 2019 kommer de igen, denne gang med den kendte og elskede operettekomedie ‘Mød mig på Cassiopeia’. Her vikles Olympens guder og teatrets folk ind i hinanden og svøbes i både romantik og stjernestøv.
Kai Normann Andersen komponerede sangene til Mød mig på Cassiopeia, og mange kan nynne med, når den enlige lille muse, har det sværer‘ end man tror; når den erotiske tante og selveste Zeus opfordrer til at gå ud og gå en tur; når der flyves med ud i det himmelblå; når det forelskede par tager den allersidste dans, før de går hjem; og når hele byen sang, da Titina gik til bal.
I rollen som musen, Polyhymnia, som oprindeligt blev spillet af Bodil Kjær, ses Karin Nordly-Holst*, og på rollelisten finder vi en gammel kending på Aalborg Teater, nemlig Danmarks nye musicalstjerne Carsten Svendsen, sammen med bl.a. Lone Hertz, Asger Reher, Troels Malling, Christopher Læssø og Kristian Holm Joensen.
* Amalie Dollerups rolle som Polyhymnia spilles af Karin Nordly-Holst.