I foråret 2019 spillede Ibsens store klassiske drama ‘Et dukkehjem’ for udsolgte huse. Oplev vores succesfulde opsætning af denne eviggyldige klassiker i teaterdirektør Hans Henriksens intense og fantastiske nyfortolkning.
Nora og Thorvald Helmer er et yngre par med tre børn, og de er for relativt nyligt via Thorvalds arbejde steget i graderne og er på vej op i de rigtigt gode samfundslag. Men vejen derop har krævet, at Thorvald blev behandlet for en sygdom, en behandling, som Nora i hemmelighed og ved delvis lyssky metoder, har finansieret. Men når nu sagen er overstået, Nora har betalt sin gæld og alt skulle være godt, hvem skylder så den anden taknemmelighed?
Nora udvikler sig fra at være en føjelig hustru til at være en stærk og selvstændig kvinde, der tager sit gode tøj og forlader mand og børn. Spørgsmålet er om en kvinde, der føler sig svigtet af sin mand, har ret til at forlade ham og deres fælles børn, bryde det fastlåste kønsrollemønster, og uden videre smække med døren og gå? Spørgsmålet er evigt aktuelt.
Reumert-vinderne Nanna Skaarup Voss og Ferdinand Falsen Hiis spiller det unge, fremadstormende par med kurs mod krise.
Trailer
Et dukkehjem
Afspil video
Nordjyske
Migogaalborg
Ungt teaterblod
Kanal Blokhus
Kristeligt Dagblad
Appetize
Scenekanten
POV International
Hans Henriksens iscenesættelse er en bedrift og en begivenhed, som med stor selvfølgelighed og varm naturlighed fortæller en vanskelig og smertelig historie fra 1879, som om den fandt sted i vores umiddelbare nærhed.
Alt i alt er det lykkes Aalborg Teater at skabe en særdeles velspillet og evig aktuel klassiker om mennesker, identitet og social positionering.
Derfor seks velfortjente stjerner herfra.
Instruktør Hans Henriksen har valgt at tage ‘Et dukkehjem’ med op til nutiden, hvilket har en virkelig god effekt. Som publikum kan man nemlig genkende sig selv, nye kønsroller, vores materialistiske verden og regelbestemte samfund.
I Aalborg Teaters nyoversættelse og overraskende bearbejdning af Jens Christian Lauenstein Led og med teaterdirektør Hans Henriksens instruktion har stykket fået ekstra dimensioner – både fysisk, virtuelt og teknologisk.
Aalborg Teaters “Et dukkehjem” er moderne og sætter hverdagslivet på spidsen så præcist, at det næsten gør ondt.
Aalborg Teater fortjener 5 stjerner, for at aktualisere og skabe en nutidig fortolkning af kønsrollerne. Samtidigt formår stykket at balancere humor og alvor, så man som tilskuer både er underholdt, men også mærker alvoren helt ind i hjertet.
Det er relevant, det er tankevækkende, det er godt skuespil og så er det anbefalingsværdigt.
Aalborg Teaters version af klassikeren Et dukkehjem er en paranoid mavepuster, der spiller på hele følelsesregisteret og får publikum helt ud på kanten af stolene. Det handler på mange måder om arketypen på en skilsmisse; svig, løgn, magt og penge og egenkærlighed fremfor kærlighed til den anden.
Bearbejdelse og oversættelse Jens Christian Lauenstein Led
Instruktør Hans Henriksen
Scenograf Nicolaj Spangaa
Lysdesigner Kasper Daugberg
Lyddesigner Aske Bergenhammer Hoeg
Desuden medvirker: Clara Edelskov (Au Pair) samt Helmers to ældste børn: August Bøgh Laybourn, Ditlev Bøgh Laybourn, Bendix Molbo og Jeppe Møller Petersen