Hvilken globalisering?
Netop globalisering er et af de begreber, som de senere år har fyldt meget i vores fælles, fortløbende dialog om, hvordan verden udvikler sig. Og det kan være vanskeligt at få helt hold på, hvad det i virkeligheden er, og hvorfor og hvorvidt man kan være for eller imod. Uanset hvilken holdning man måtte have, så er det uomtvisteligt, at globaliseringen finder sted i den forstand, at vi rejser mere, vi krydser flere grænser, vi handler over store afstande, og verden bliver på den måde stadigt mindre. Det betyder også, at vi alle sammen på hele kloden påvirker hinanden mere. Det, den enkelte køber eller ikke køber her, har betydning for klimaudviklingen og dermed fx for mulighederne for at dyrke bomuld på den anden side af kloden. Vi hænger altså tættere og tættere sammen, hvad enten vi nu vil eller ej.
Når man kan være ”globaliseringsmodstander” eller det modsatte, nemlig ”tilhænger af globalismen”, som det nogen steder også kaldes, så handler det mest om, hvorvidt man er tilhænger af et frit, globalt marked eller ej. Det verdensomspændende, frie marked kan generere profit og muligvis skabe arbejdspladser, men det kan også flytte rundt på enorme ressourcer og tømme hele have for fisk etc. Tingen, Das Ding, er, at vi kun har én global verden at boltre os i, og hvis vi skal passe på den, så den kan gives videre til vore tipoldebørn, må vi forstå, hvad der sker, når den globale virkelighed vokser ind i den enkeltes stue og helt ind i tøjet.